Måned: marts 2008

Marts går på hæld og april står klar og venter med en stor flot klo af rav og solskin. Vi tager som sagt på ferie i morgen tidlig. Aske er blevet klippet og I kan vist allerede nu glæde jer til billeder af ham fra Tenerife, for faderen kan allerede nu melde om cute-alarm.

Det eneste minus ved, at vi skal til Tenerife i denne uge, er, at jeg går glip af Henrik Hall på Posten på torsdag. Henrik Hall er blevet min nye ven efter hans meget fine solodebut Solo (hvad skulle den ellers hedde). Den tidligere altmuligmand fra Love Shop har udsendt en ny plade for ikke så længe siden, men den har jeg ikke fået fingrene i endnu, men mon ikke jeg kommer forbi en pladepusher en dag, så jeg kan købe den.

Min første udfordring på Tenerife udover at hygge med familien er at finde et sted, hvor jeg kan se CL-kvartfinale mellem Liverpool og Arsenal, for det kan jeg ved gud ikke undvære. Så må Lene blive på hotellet med sin Ipod og ungerne, mens faderen går agurk i jubelrus over Torres, Mascherano, Carra og de andre rødder.

Ha’ en god første april og hop nu ikke på for mange narrestreger.

På tirsdag drager hele familien til Tenerife i en uges tour de force af afslapning, solbadning og søvn. Det bliver dejligt, og hvem ved, måske hvis bølgerne går højt, vil vi tage de søde unger med en tur i Loro Park, som er den zoologiske have dernede med delfiner og alt muligt sjovt – ja der er også rigtig mange pingviner, som stadig er Askeranos yndlingsdyr.

Og vejrudsigten siger:

Så er den edderpetervæltemig gal igen i lille og møgforkælede Danmark. Nu har ny-puritanerne fundet sig et nyt offer, som skal ned med nakken, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jeppe Kofod har kysset og hygget sig med en 15-årig tøs og nu er han lige pludselig ikke egnet til noget som helst. Kofod er en af de dygtigste politikere i dette land, men denne fejltagelse ødelægger åbenbart hans karriere. Lad os hellere få folk som Langballe og Krarup, der er kirkens folk og som aldrig træder forkert til at lede dette lille land.

Jeg orker ikke at skrive mere, men giver ordet til Peter Aalbæk Jensen, der meget fint udtrykker, hvad jeg også mener. Klik på linket, for jeg kan ikke finde ud af at indsætte klippet.

http://nyhederne.tv2.dk/video/index.php/nodeId-10959988.html

Så arriverede to stk. Ipods til Emilievej 24 her for ca. en halv time siden. Jeg har købt en rød Nano, mens Lene har fået den store Classic med en kapacitet på hele 80 Gb. Det er lidt underligt at tænke på, at min første computer havde en harddisk på 80 Mb – udviklingen er ikke til at slå ihjel og det er vel også fint nok.

Så nu er det bare at få lagt musik, billeder og andet spas over på den lille tingest. Jeg er altså helt vild med Apples design og føler mig enormt trendy med både Ipod og MacBook. Jeg bliver glad for min Ipod og glæder mig allerede til den første løbetur med musik i ørene fra den lille tingest, for lille det er den ved gud. Lille og rød lidt lige som Sammy Lee var det i gamle dage for Liverpool.

Jeg har i øvrigt været ude at løbe både i søndags og i dag, og jeg er helt stolt af mig selv.

Om en uge sidder Lene, Askerano, Nana og mig i et fly på vej mod Tenerife og sol og swimmingpool og tapas og afslapning til den store guldmedalje. Det er dejligt at forkæle sig selv.

Liverpool tabte til de forbandede skiderikker til Manchester United med 3-0, og kunne sagtens have tabt større. Mascherano blev vist ud, men han er stadig min yndlingsspiller i Liverpool for tiden. Jeg overvejer lidt om jeg skal købe en Liverpooltrøje til min søn, hvor der bag på står “mASKErano” – det ville være smukt. 

OK jeg har haft besøg af Super Jensen i dag og vi var i både Ikea og i Bilka, men udover det, har jeg godt nok set meget TV – altså på den fede måde. Først vandt Tottenham 2-0 over Portsmouth og så vandt Newcastle 2-0 over Fulham og så til aller sidst spillede Everton og West Ham 1-1. Det hele var i mit TV og det varede fra klokken 13.45 til omkring klokken 20.00. Det blev dog til et par pauser i ny og næ og en enkelt blunder eller to. Fodbold er sejt. 

Det er skærtorsdag i dag og deraf følger, at det i morgen er langfredag, og sådan har det været i ca. 2000 år, hvis man da ellers har fulgt ham der Jesus. Jeg er ikke den mest troende her i verden, og jeg er overbevist om at disse helligdage er opfundet fordi nogen tænkte, at det sgu da er dejligt at have fri. Og det er det. Faktisk er det også vigtigt at have fri. Jeg er stor tilhænger af en stram lukkelov og at alt har lukket om søndagen. Hvad er det vi har så travlt med at købe hele tiden? Nyd nu for fanden da bare at man ikke kan andet end at slappe af, og accepter så bare, at du ikke kan få dine 500 gram matadormix i dag og drik et glas vand eller en kop te i stedet. 

I går havde jeg den dobbelte fornøjelse af både at være sammen med min gode ven Tony og samtidig opleve Paul Thomas Andersons fabelagtige film There will be blood med den lige så fabelagtige Daniel Day Lewis i hovedrollen. Lewis fik som bekendt en Oscar for sin optræden og det kan der ikke siges noget til. Jeg har tidligere på siden fortalt om Viggo Mortensen i Eastern Promises, men Lewis’s præstation er af en helt anden karakter. For hvor Viggo var god som skurk/helt i en rigtig rigtig god film, der også havde andre gode skuespillere, ja så er Lewis stort set ene om at bære There Will Be Blood. Så vidt jeg husker er der kun én mindre scene samt en lille sekvens, hvor Lewis ikke er med. I 2 timer og 44 minutter fylder han konstant skærmen og det er fremragende. Karakteren Daniel Plainview er skræmmende som bare pokker, for han er ikke til at fange. Er han god eller ond? Er han stærk eller svag? Selv nu 24 timer efter jeg satte mig ind i biografen, er jeg ikke helt med på det. Jeg forstår ikke helt filmen. Kan heller ikke greje om Eli og Paul er den samme person eller om de er tvillinger. Jeg må næsten se den igen. Det er en film på højde med Giganten med Jimmy Dean og faktisk også Citizen Kane. Det er et forsøg på at fange en stor mands person i en historie. Et forsøg der både lykkedes, men også fejler, da det ikke er muligt. Derudover kan filmen ses som et billede på den amerikanske drøm, som en kritik af kirken og som en generel samfundskritik. Det ville være en fryd at undervise i denne film. 

Efter en uge i et dybt og sort hul er jeg ved at komme oven på igen. Jeg har fået rigtig mange hilsner de seneste par dage fra dejlige mennesker, som jeg holder meget af, og som også holder af lille mig. I ved, hvem I er, og I skal vide, at det har varmet rigtig rigtig meget i mit lille drengehjerte. 

Nu er dette jo Henriks blog, så jeg må godt navlepille om mig selv, mit og kun mit og mig og kun mig, så det gør jeg sgu.

My brain’s messing with my head – på andre måder kan jeg ikke sige det. Jeg er oppe i dag for første gang siden tirsdag og mit humør er faktisk OK, i går var jeg ved at blive gal. Gak gak og fucking gak og jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker. Det er faktisk lidt uhyggeligt, og jeg er også noget bekymret for det hele, må jeg indrømme, men jeg kæmper videre. Det er sgu kun Jack Nicholson der kan være cool på en galeanstalt og jeg vil altså også være cool. Men det er vist noget med, at jeg snart på tale med nogle flere læger, for det her går ikke så helt og aldeles vanvittigt godt. Lene kæmper en brav kamp, faktisk har jeg aldrig set hende så sej og smuk som nu. Jeg er bange for at miste hende og for at miste Aske og Nana, ja generelt er jeg vist bare bange.

Nu er så spørgmålet om man overhovedet må skrive om sådanne emner på en blog, eller om man skal holde sig til X-factor og fodbold. Hvad nu, hvis kommende arbejdsgivere, tidligere elever eller bare ganske almindelige fodfolk fik nys om dette. Ja hvad så? Så lærer de nok noget om livet og bliver bare en anelse klogere, og hvis de har et problem med det, så må de tilbage til deres småborgerlige huler i ligegyldige midtjyske byer.

I et forsøg på at gøre verden mere farverig, har jeg bestilt billetter til mr. cool himself Bonnie “Prince” Billy, der gør mig den ære at spille for mig og mine venner i Tivoli den 8. juli – selvom jeg ikke glæder mig nu, ved jeg, at det bliver fedt.

Og så vil jeg have mig en ny bærbar computer. Det bliver nok en Macbook, men jeg ved det ikke endnu. Jeg har brug for en bærbar computer til, hvis jeg måske skal ud og erobre verden til næste år. Mulighederne for en verdensturné er i hvert fald til stede, og kommer muligheden, så tager jeg den sgu.