Det er måske tidligt, men alligevel er den her, vreden. Jeg er så vred. Jeg er pisse træt af at løbe rundt og faldbyde mig for ussel mammon og bare håbe på, at der er en eller anden rar mand eller dame, der får sympati for mig og ansætter mig i hans eller hendes geschæft. Jeg blev færdig med at studere i 2004 og udover mit korte arbejde på Brandbjerg Højskole, har jeg kun haft møgarbejde, hvor jeg har måttet indrette mig pænt og gå på kompromis med alt, hvad jeg stod for, og det bare for at få lidt status og penge. Nu gider jeg ikke mere. Nu vil jeg sgu til at sende ansøgninger ud, hvor jeg ikke faldbyder mig selv. Jeg vil til at forlange en superhyre for ikke at lave dagens gode gerning, fordi jeg er så pissehamrende god til alt og ser så sindssygt godt ud og er så vanvittig rar, at jeg er alle pengene værd.
Kære Claus Hjort Frederiksen. Du skal få dine fire ansøgninger om ugen, men det bliver i form af opfordringer ikke ansøgninger. Her er jeg, tag mig, hvis I vil, og hvis ikke, så klarer jeg mig nok endda på statens regning.
God bless.
