Måned: juli 2008

Det er varmt, meget varmt. Vi har været ved stranden og jeg er blevet lidt rød på ryggen, der hvor jeg ikke har smurt mig ind i faktor 15. Der hvor jeg har smurt mig ind, er jeg stadig kridhvid – sjov og kikset som altid.

Min kone er smukkere end nogensinde, vores børn elsker vand, sand og strand………..ja og de is de får.

Dagens billede er Robbie, som måske er manden, der bringer mesterskabet til Liverpool. Han skal bære nummer syv, som også Keegan og Dalglish gjorde det………og nå ja Smicer og Kewell.

Så sidder man så i Skallerup Klit og nyder det danske sommervejr. Vi har været ved stranden i dag og er ved at blive super lækre brune og lækre og atter lækre. I lørdags var jeg til fest hos Søren og Tine, egentlig var det meningen, at VI skulle have været til fest, men det blev bare mig. Lille Nana blev syg, så Lene måtte passe hende og lade mig drible af sted helt og aldeles alene………..Jeg havde tømmermænd søndag. Dejlig dejlig fest de holdte de smukke mennesker. Dejlig mad, dejlig drikke og uhyggeligt mange dejlige mennesker. Jeg holdt en meget improviseret tale, men det gik vist fint alligevel.

Nu sidder jeg så her og erfarer, at Liverpool har købt Robbie Keane for 18 mio engelske pund – det er jo sindssygt. Robbie er god, men prisen er sgu vild.

Nå jeg smutter tilbage til sommerlandet. Håber alle har det godt, og at I nyder livet, kærligheden og hinanden.

Dagens digt er tilegnet min dejlige veninde Line, som jeg har været så heldig at se en hel del på det seneste.

Kan man vinde over sig selv
i en kamp til døden,
hvor ingen billeder trænger sig på
og hvor alt er skrift: på papir
på væggen
og i det bløde sand?

Så er der kommet nye billeder på siden. Jeg er helt klart selv mest tilfreds med ovenstående, der tydeligt viser min til tider meget homoseksuelle tilgang til denne verden.

Bloggen holder sommerferie, så tag i stedet og læs en bog af Benn Q. Holm, Paul Auster eller David Lodge……ja eller Naja Marie Aidt – det må I selv om. Nyd livet, solen, ferien og hinanden.

I går var Lene og jeg til koncert sammen i København. Vi hørte den underlige og aldeles fantasiske Bonnie “Prince” Billy spille i Tivolis koncertsal. Koncerten var aldeles fornæm, fræk og fin. Lyden var enormt god i den lækre sal og prinsens band var efter undertegnedes mening i særklasse – flot flot og atter flot. Og dejligt bare at sidde og holde sin yndige kone i hånden til smuk musik.

Her til aften har jeg været i Næsby, hvor et hold bestående af tidligere spillere fra Liverpool mødte det danske old boys landshold. Det var ikke nogen sindssyg kamp, men alligevel fik Bjarne Goldbæk direkte rødt kort……..pinligt. Efter kampen hoppede jeg over barrieren, bare for at trykke Phil Thompson og John Aldridge i hånden og sige “Thanks for the memories” – fjollet og teenageagtigt? Måske, men jeg måtte bare gøre det.

I morges ringede min telefon. Det var fra Base Camp i Faaborg, der ville høre, hvorfor jeg så gerne ville arbejde for dem. Åhh nej tænkte jeg, for jeg anede da ikke, at jeg havde søgt job hos dem, eller hvad de overhovedet var for nogen. Nogle gange ryger ansøgningerne lidt let af sted, specielt efter, at jeg har fundet ud af at gøre det automatisk via jobnet. Men jeg var ærlig og sagde til ham, at det kunne jeg ikke svare på, for jeg havde bare søgt den, fordi Claus Hjort villle have det. Nu griner jeg sgu lidt af det hele, for det er lidt sjovt, at de ringer på de jobs, hvor man bare knalder en ansøgning af sted. De var ikke super interesserede efter at have snakket med mig i telefonen, hvilket var lidt ærgeligt, da jeg efterfølgende læste jobannoncen og tænkte, at det måske alligevel var noget. Sjov, pudsig og en anelse tragisk, men i det mindste fra det virkelige liv.

Det regner mod mine vinduer i det lille hus i Odense og hvilken dejlig fryd. Ja solen er dejlig og ja, det er træls sådan at køre på cykel og blive våd og alt det der, som alle skal synes, men det som alle også synes, er, at det er dejligt med grønne græsplæner, levende pindsvin og glade tider – så jeg hylder regnen. Så må de sidste folk på Roskilde Festival holde det ud i de sidste timer, men det gør de nu nok også.

Jeg har fundet ud af, hvad mit bogprojekt skal handle om. Det skal handle om at være fodboldtræner i Danmark, hverken mere eller mindre, og det skal være en lille bog, der helst skal give flere lyst til at være det. Det skal på ingen måde være en bog med træningsøvelser og deslige, men en bog, hvor jeg vil ud og møde mennesker og høre om deres erfaringer, glæder og forbandelser ved at påtage sig dette hverv. Dette er altså bare en idé, altså kan jeg ikke love, at bogen bliver til noget, men nu har jeg da en idé til at komme i gang med noget. Og så kan det jo være, at DBU synes idéen er cool og vil have mere fra mig, og hvem ved, måske jeg om føje år ender som landstræner i dette lille, varme og nu også lidt våde land.

Som nogen jo nok har hørt, gør jeg også comeback som træner i Utopia inden for den næste måned. Klubben stod pludselig uden træner og kontaktede derfor den gamle, der sagde ja til at hjælpe med træningen og lidt kampe. Da tiden ikke altid er til det, vil jeg ikke være alene om det, men få nogle gode hjælpere, så jeg ikke behøver komme til træning mere end en gang om ugen. På sin vis bliver jeg måske mere trænerkonsulent end rigtig træner – det er fedt nok.

Det var alt fra denne søndag. På snarligt gensyn i det danske sommerland – den kommende uge byder på Bonnie “Prince” Billy i Tivoli og Liverpool Legends i Næsby, så lidt sker der da.

I dag har jeg erfaret, at min specialevejleder fra Århus Universitet, Jens Cramer er død. Jeg har ikke haft kontakt til Jens siden jeg afleverede mit speciale, men han skal have alt æren for, at jeg fik det afleveret. Jens var et af de mennesker, der ikke var som andre. Han havde et hjerte af guld og var der ALTID, når man havde problemer. Jeg sidder her og er dybt berørt, for Jens var et af de mennesker, som jeg aldrig vil glemme. Han hjalp mig, da jeg havde mest brug for det, og han var anderledes end andre Universitetsfolk. Jens accepterede folk som de var. Han elskede krimier, Jazz-musik og smøgerne uden filter.

Kære Jens, hvil i fred – jeg håber vi ses igen en dag, så jeg kan få dig sagt rigtig tak for den hjælp du gav mig.

Hvis nu jeg skrev en bog, hvad skulle den så handle om? Det er mit spørgsmål til mig selv og til verden i dag. Det kunne være en fiktionsbog, men det kunne også være sagprosa, ja det kunne endog være en digtsamling eller en fotobog – alt er muligt. Må jeg lige få nogle interessante bud fra læserne af denne side, hvis der da overhovedet er nogen. Skal jeg skrive en roman om neurotiske akademikere, en bog om arbejdsløsheden i dagens Danmark set fra en akademikers synsvinkel, en bog om Liverpool, sorte digte ala Strunge eller bare en børnebog med fine tegninger, som jeg ikke selv laver (altså tegningerne).

Hvad kunne folket tænke sig?