Her til aften har Lene og jeg set Vinterbørn, og den var slet ikke så skræmmende, som jeg frygtede. Det var faktisk en fin lille film, som dog ikke kan anbefales til mænd under 30, da man skal kende lidt til livet og sådan for at kunne klare filmen. Tror mange ville finde den latterlig, men det er den nu ikke. Sjovt er det, at man ser en fødsel på helt tæt hold i filmen. Altså ikke the american way med en kvinde, der skriger lidt og så et klip til en fin nyfødt 3-årig baby. Næh nej her ser man alt, og jeg mener alt. Da jeg læste film- og TV-kundskab skulle jeg til en eksamen skrive om den danske film Ang. Lone, som også er fra de glade 70’ere. Også her er det kvindelige køn udstillet lige op i kameraet om jeg så må sige. Her er det bare en abort og ikke en fødsel, man ser. De var sgu lidt vildere i 70’erne, hvad angik brugen af dokumentar i filmene. Ang. Lone kunne jeg faktisk også godt lide, selvom den er totalt 70’er socialrealisme.
