Måned: oktober 2008

Jeg har købt et nyt fjernsyn. Det var bare lige noget jeg kom til. Bare sådan lige.

I lørdags havde jeg den udsøgte fornøjelse at tilbringe aftenen sammen med Tony, som er en af de rareste, klogeste og jyske mænd jeg kender. Vi gik fra værtshus til værtshus, alt imens Laura blæste og blæste og regnen flød i stride strømme.

Søndag var fyldt med tømmermænd og trætte øjne. Vi (læs: Lene) tog mig dog sammen og bestemte os for en tur i Zoo med ungerne i det fine vejr. Zoo er altid dejligt, men denne dag tog det en lille drejning, som vi godt kunne have undværet. På et tidspunkt kigger jeg op mod en af de udsigtsposter, hvor man kan se tigerne fra. På vej ned af trappen er en pige og en dreng. Pigen råbet til sin far, der står forneden at drengen har slået sig. Drengen græder uden lyd, og med et begynder blodet at fosse ud af hans hovede. Lene finder hurtigt en klud frem og jeg løber hen til familien og giver dem kluden, mens en anden dame også hjælper til. Pigen er meget rystet og drengen er helt fra den, men heldigvis var deres far helt cool og fik tørret blodet væk. Det var kun et hul i hovedet, som sikkert er blevet syet sammen i går eftermiddag, men synet af den lille dreng på trappen med blodet silende ned ad kinden og gråden uden ord, var altså grum og grim. Så lille og så skrøbelig. Jeg var gråden nær bagefter, men af en eller anden sindssyg machogrund holdt jeg den tilbage. I dag tænker jeg på drengen og håber han er blevet syet fint og forkælet rigtig meget, og måske pjækker han med sin far i dag. Hvordan det var sket, fandt jeg aldrig ud af.

Jeg er vred. Jeg er træt af, at vi skal være så pæne og bange og kedelige og røvsyge og passe på og ikke sige noget og gemme os i busken i det her land. Jeg er træt af at være pisse dygtig og så samtidig blive set ned på af andre, bare fordi de har et job, de alligevel på ingen måder er kvalificeret til. Jeg er træt af at jeg nu har været til to jobsamtaler på en måned, hvor de ikke har ringet bagefter. Jeg er træt af at høre, at jeg skal ændre på mig selv og være mere professionel og mere skolet og bla bla fucking bla. Her er lidt nyheder for alle tosserne derude. Jeg er som jeg er, og jeg har IKKE tænkt mig at ændre det mindste på det. Så hvis du synes jeg er dum, irriterende og uduelig, så fint med mig, men så hold dig væk, for så kan du rende mig et vist sted. Hvis du derimod synes jeg er cool og fantastisk, så lover jeg at hjælpe dig med hvad som helst, give dig af min eksploderende kærlighed og knokle røven ud af bukserne for at holde på dig som ven. 

Jeg er så fucking træt af at det vigtigste i dette land er at have et job og en kone og et par børn og en pæn bil og være mellemleder og ikke kigge efter fremmede damer eller ryge eller drikke eller give fremmede mennesker krammere, da de sikkert er fucking terrorister. Kære Bertel H og Claus H, lad mig sige det som det er, jeg hæver mine dagpenge med fryd, da jeg super meget har fortjent dem, og jeg har IKKE tænkt mig at tage et job som sælger for et eller andet telefonselskab eller lignende. Hvorfor? Fordi jeg ikke fucking gider. Fordi jeg er bedre end det. Fordi jeg fanderme vil have lov til at gøre, hvad jeg har lyst til. 

Jeg skriver sgu nok snart en bog. “Jamen det er du da slet ikke god nok til” vil nogen måske sige og til det svarer jeg bare: “OG HVAD SÅ?” Er I så pisse gode til det, I går og laver siden I kan vurdere at andre ikke er gode nok til at skrive bøger…………Næppe. 

Der er så mange irriterende og dumme mennesker i denne verden, og der er mange af dem, der sidder på magten og på pengene. Til det kan jeg bare sige:”Tillykke med det, men mig får I ikke ned med nakken eller med på jeres røvsyge spil”. Jeg er en god fodboldtræner, lærer, skribent, ven, mand, far og et godt menneske, og det er godt nok for mig. Til alle jer derude som ikke lige har et job, eller en mand eller kone eller som mangler noget andet i jeres liv, så skal I altså bare vide, at jeg elsker jer og det er altså 10000000 gange mere værd end at være en del af normen i dette småborgerlige kongerige af en prut vi lever i.