…alt er på det nærmeste sagt. Men jeg kan da ønske alle en glædelig jul fra julestuen i Odense. I morgen er det juleaften, og jeg får garantrisse nogle vilde gaver. Jeg regner med at Lene giver mig en Lamborghini og et sæsonkort til Anfield og alt muligt andet, der bare oser af kærlighed. Hvad og om jeg giver hende noget, vil forblive en hemmelighed lidt endnu.
Men pas nu på derude. Der er jo både fyrværkeri, julemænd og tilfældige mennesker på spil. Jeg glæder mig til 2009, hvor jeg indtil videre skal til koncert med Morrissey og Niels Hausgaard. Og hvor jeg indtil videre skal hjælpe Specialklassen med at få nogle kunder. Jeg skal også undervise lidt på Mulernes. Og hvem ved måske få skrevet den bog, I alle drømmer om.
Nu vil jeg efterlade jer i en form for almagt, da I jo er læserne og jeg kun den forfrosne forfatter uden hverken levned eller meninger. Mange kys og kram herfra. Glædelig jul og godt nytår, hvis vi ikke snakkes ved inden.