Måned: februar 2009

Åhhhh og Ihhhhh, jeg har sådan lidt influenza i kroppen. Har ingen energi og ligger på sofaen med kvalme og træthed. De sidste par dage har ungerne været ramte, nu er det så den knap så lille far, der kæmper. Heldigvis kan jeg høre Bonnie “Prince” Billy på min computer. Jeg bliver mere og mere og meget meget mere glad for hans nyeste blå plade ved navn Lie down in the light. Det hjælper lidt på det. Nu kom Aske lige hen. Jeg tror han skal have ny ble på. Sikke noget lort.

Jeg arbejder for tiden. Jeg arbejder meget. Det er sgu ikke kun et 37 timers job at være vikar på et gymnasium, men hold kæft hvor jeg nyder det. Jeg får lov til at undervise i spændende ting, og jeg møder søde unge mennesker og så tjener jeg penge. Jeg behøver heller ikke være med til dumme møder, da jeg kun er vikar, så det er kun fedt. Det er rart. I morgen skal jeg redigere film med 3E og se Psycho med 1D………….OG JEG FÅR PENGE FOR DET. Det er altså noget federe end at have en ulækkert møgjob på Jobcenter fucking Odense.

Mine børn er desværre blevet ramt at influenza, men de tager det imponerende godt, på den måde er de noget sejere end deres far.

Men life is sweet and so am I.

Jeg har arbejde på Mulernes for tiden, og jeg glæder mig til at være der i de kommende seks uger, og hvad der så sker bagefter ved jeg ikke, men der skal nok ske noget. Nu har jeg søgt job efter job efter job og intet hørt og så nu. Nu sker der noget. Jeg har muligvis noget deltid i Jylland, men her til aften blev jeg så ringet op fra en efterskole. De ville gerne se mig onsdag til jobsamtale. Jeg sagde, at jeg var på job onsdag og om vi ikke kunne flytte det……………..Det kunne vi ikke. Det undrede mig nu noget, men sådan var det åbenbart, de ville have afgjort det onsdag. At de så har haft min ansøgning liggende i over en måned er en anden sag. Hmmm underligt. Underligt og lidt træls. Hmmmmmmmmmmmmmm.

Der har været fastelavn i dag i vuggestuen.

Hvis Liverpool kunne vinde bare hver anden af de kampe, de spillede uafgjort, ville de også vinde det engelske mesterskab, men hvad hjælper det, når de ikke gør det. Hmmm. De er bare ikke gode nok til at sparke bolden i kassen, så nu håber jeg bare, vi slutter på en respektabel andenplads i år. Efter at have set de røde spille uafgjort igen igen igen igen (8 af de sidste 13 kampe er endt uafgjort) er jeg hjemme igen, og jeg bager. Jeg har lavet surdej, og nu har jeg så puttet surdejen i mel og vand og fået en større dej, som nu er kommet i ovnen ved 250 grader. Om tre minutter skruer jeg ned til 175 grader, og så får brødet lige 40 minutter mere, og så skulle der gerne være to fine brød klar. Nammenam.

I morgen skal jeg på Mulernes og undervise i mediefag. I morgen står den på filmredigering med 3.g’erne, filmhistorie med 2.g’erne og gyserfilm med 1.g’erne – dejligt.

Jeg havde helt glemt Gene Hackmann. Jeg havde helt glemt, hvor fremragende en skuespiller han egentlig er. De sidste to aftener har fruen og jeg set French Connection 1 og 2 med Gene i hovedrollen som “Popeye” Doyle. Det er to fantastiske film, og Hackmann er fremragende som den usympatiske og indædte politibetjent. Det er amerikansk 70’er film, når det er allerbedst. Ind imellem de to film, spillede Hackmann hovedrollen i Coppolas “The Conversation”. Her er han også suveræn. Hollywood i starten af 70’erne var bare bedre og federe end alt andet.

Det er noget underligt noget. Jeg har lige vasket vinduer, men hvorfor har jeg dog det? De bliver jo alligevel beskidte igen, og det sikkert snart. De har i øvrigt også striber nu, men de er rene, og så kan man jo bare håbe, at naboerne har set mig vaske vinduerne, så jeg kan få lidt street cred.

Det var en dejlig weekend i København. Det var super dejligt at se Peter, Birna og lille Artur. Det var super dejligt at nyde rusens vingesus i Hans’ vinhimmel, og så var der tømmermændshygge med Niels og Kaya på Vesterbro. En hygge Niels og jeg sluttede af med at se Ron Howards fine Frost/Nixon-film, som varmt kan anbefales. Godt håndværk fra start til slut kombineret med godt skuespil og en super interessant historie fra den næsten virkelige verden.

Jeg er lidt sur, og jeg kan ikke sove. Synes ikke verden er helt rimlig, men skidt nu med det for denne gang. I morgen tager jeg til København, hvor jeg blandt andet skal møde Peter Rohde, Casper Madsen, Hans Mogensen og Niels Overgaard, se det er jo ikke tosset.

Har lige fundet min gamle blog frem fra gemmerne og se, hvad jeg skrev for fire år siden i dag.

“Det er ikke meget tid, jeg har til at skrive i dagbogen for tiden, men her kommer lige lidt nyt. Jeg har været i København hele weekenden og arbejdet meget. I dag skal jeg til Kolding og dække et pressemøde med Nicki Pedersen, så når I står op i morgen og læser jeres morgenavis, er det sikkert undertegnede, der er avisens speedwayekspert. Jeg ved ikke meget om det, men der er vist både kaffe, kage og sandwich på det fine hotel, så jeg glæder mig.”

Det er lang tid siden. Jeg kan huske, at min computer ikke virkede i Kolding og jeg måtte køre til Odense og skrive historien. Jeg fik dog snakket med Nicki og set Ole Olsen, og artiklen blev vist også trykt.

I aften viser DR2 Christopher Guldbrandsens Dagbog fra midten. Jeg har set den på nettet i dag og den er fremragende. Som jeg ser det, er Anders Samuelsen og Naser Khader færdige i dansk politik efter denne film. Samuelsen fremstår manipulerende og useriøs, mens Khader er totalt uselvstændig, usikker og langt ude i tovene. Se den og kom med din mening.

Efter min vrede dag forleden, har jeg kun mødt søde mennesker, smil og dejlige tider (OK Liverpool tabte til Everton, men det snakker vi ikke om). Jeg har haft besøg af to elever fra gymnasiet til kaffe og kage, jeg har været til fodboldtræning (er stiv i kroppen stadigvæk), har været til foredrag om undersøgelsesdanmark, set Taxi Driver, læst Mord i San Francisco af Dan Turell, været til møde på Mulernes om de timer jeg snart skal have, hjulpet Specialklassen lidt og så er der måske også lidt mere arbejde på vej (ligger i øjeblikket i forhandlinger, og det er næsten fast og alt muligt), men mere om det senere.

Lige nu sidder jeg såmænd bare og lytter til min alltime favorit hip hop-skive Beastie Boys’ fantastiske, skæve og helt igennem funky Paul’s Boutique fra 1989. Det er 20 år siden i år, at den udkom, og i den forbindelse kan man købe den remastered og på vinyl og alt muligt lækkkert. Det overvejer jeg faktisk.

Ellers glæder jeg mig til undervisning, hvor de fleste er i gang med at lave film. De klasser, der ikke er i gang med at lave film skal nogen undervises i filmhistorien med nedslag i New Hollywood, mens andre skal høre mig snakke om gyserfilm og blandt andet se Carrie og Psycho. Lyder det spændende? Ja det tror jeg nok, og bare synd for jer, at I ikke er gymnasieelever og skal have mig snart.

Og her til sidst lige lidt af det lækre fra Paul’s Boutique.