Arggghhhh

Kender I det, at man har sendt tæt ved 80 ansøgninger inden for 7 måneder, og så får man et brev fra sin A-kasse om at 2,5 ansøgninger om ugen i de seneste 12 uger ikke er godt nok, ja det er faktisk i underkanten? Og så har man bare at skrive tilbage, hvor man har søgt, hvorfor man har søgt, og om man er kommet til samtale på nogen af jobbene. Man føler sig sgu som en prut med ører.

Kender I så det, at der kommer et nyt skatteforslag, der gør de rige rigere og de fattige fattigere og idioter som dig og mig kan også få lov til at betale for festen? Prut.

Kender I så det at ingenting helt fungerer som det skal? At der er mere lort på styret end styr på lortet.

Kender I det, at man bliver rigtig sur og vred på systemet og regeringen, fordi de ikke fatter en brik og bare drikker sig fulde på skatteborgernes regning, men så siger, at det bare var noget gammelt noget, og det kan man jo ikke bore i. Kender I det at indenrigsministeren drikker og drikker og drikker på statens regning, men hvis man ikke søger fire jobs om ugen, er man en skidt person, hvorimod hans bare er gamle sager.

Jeg kender det. Nu vil jeg høre Pogues og drikke mig en kæp i øret for egen regning…………eller det vil jeg så ikke, for jeg har jo både børn og kone, som jeg skal tage mig af, men hvis jeg kunne, så var jeg gået på Lørup’s og drukket hele dagen og snakket med folk af rette støbning og samme sind.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “Arggghhhh”

  1. ja, jeg kan desværre alt for godt genkende din frustration over det system, vi har og har haft i alt for mange år i danmark.

    kloge hoveder mener at pendulet er begyndt at svinge i den rigtige retning. jeg håber, de har ret.

    et lille tegn på, at der er sandt, er vel, at claus hjort langt om længe har opgivet det sindssyge krav om 4 ansøgninger pr. uge: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/02/02/02144238.htm

Lukket for kommentarer.