Måned: april 2009

Det er over en uge siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Det er trist, og det kan ikke være meningen, at livet kun skal fyldes med arbejde, unger og manglende skrift.

Men der er jo sket det, at Lise og Liza har fået en ny lille baby. Babyen er en stor muggert på over fire kilogram, og hvis mit bluetooth virker, vil der også være et billede af den store bette nederst på siden. Vi siger tillykke herfra.

I dag var jeg så for første gang på arbejde i Media Syd i Vejle. De er søde mennesker, og der var købt blomster til mig, da jeg kom. Blomsterne var lyserøde, så dem blev Lene glad for. Jeg er ikke helt kommet i gang med mit job, men det kommer nok. Projektet lever i hvert fald, og den kommende internetside kommer til at hedde Usite, så hold øjne og øre åbne.

Nu vil jeg tilbage til Newcastle – Portsmouth, som kører på mit TV. Det er ikke super fodbold, men det er fodbold og det er altid bedre end alt andet.

For lidt over et år siden, besluttede jeg mig for at sige min stilling op på Jobcenter Odense. Jeg hadede mit arbejde, selvom flere af kollegerne var både smukke og søde mennesker. Jeg sagde mit job op, og indeni mig selv, svor jeg (også for mig selv), at jeg ikke længere gad arbejde med ting, der ikke interesserede mig, og ej heller på arbejdspladser, der ikke viste respekt for sine medarbejdere. Tiden er gået og har været hård. Det har været svært at finde noget nyt, men så alligevel. Først var der alt i alt ni ugers undervisning i mediefag på Mulernes. Ni dejlige uger med søde kolleger, gode udfordringer og super dejlige elever. Jeg underviste i film. Jeg underviste i noget, jeg brændte og brænder for. Det var så fedt. Og så var det, at Mette ringede. Hun skulle bruge mig til et projekt.

“Vi skal lave et community på nettet for unge studerende. I den forbindelse skal vi have de unge til at lave en masse små film, der viser deres hverdag som studerende og som mennesker, og disse film skal lægges op på siden. Vi skal finde de studerende i hele Region Syddanmark. Er det noget for dig.” Ja sgu! – sagde jeg så. I dag har jeg forhandlet løn, og alt er faldet på plads. Jeg er faktisk rigtig glad og spændt på projektet. Det bliver ikke nemt, men det bliver spændende. Jeg er ansat under Media Syd, og chefen derfra sagde til mig i dag, at det altså ikke var meningen, at de ville lade mig gå, når projektet er færdigt om to år. Det ville jo være tåbeligt, sagde hun. Jeg måtte give hende ret.

Solen skinner, og jeg oser fanderme af succes for tiden. Det er så fedt.

Sidst jeg skrev på bloggen var jeg mediefagsgymnasielærervikar. Det er jeg ikke længere. Nu er jeg projektkonsulent af fineste karat. I morgen skal jeg til mit første møde, og der finde ud af, hvad det egentligt er, jeg skal lave i mit nye job.

Vi har nydt påsken her i Odense, og været meget i haven. Det oser af familieidyl, men som I nok ved, så ingen røg uden et bål, eller noget. Men jeg har da plantet tre blåbærbuske og noget timian, rosmarin, oregano og purløg, så der er gået Søren Ryge i lortet. Igen noget med at ryge. Hvor mon det bål er henne. Hvis jeg finder det, har jeg en masse haveaffald, jeg kan smide på det, og så vil det for alvor ryge.

Liverpool er næsten gode for tiden. OK de tabte til Chelsea og røg vel nok ud af CL, men herregud. Det ville være så flot, retfærdigt og poetisk smukt, hvis de kunne snuppe mesterskabet…………men det kan de ikke, æv æv æv æv.

Jeg har forresten også leget frisør i påsken. Jeg klippede først mig selv, så klippede jeg Nana og sidst men ikke mindst lagde Aske hår til min inkompetence. Her får I lige et før og efter billede af Nana Bandana.

Det er en fin blog, du har, sagde en af eleverne til mig den sidste dag på skolen. Jeg blev en anelse overrasket. For hvordan havde han fundet den? Jeg har prøvet at google mig selv med de informationer, som eleverne havde om mig, men jeg fandt den ikke. Og her gik jeg og troede, at jeg var en haj til at google, og så er eleverne bare bedre end mig. Betyder det mon, at jeg er ved at blive gammel? Måske, men ellers hyggeligt, at eleverne googler mig og kigger forbi min blog. Mange i dette samfund er bange for at blive googlet, bange for at blive set på facebook og så videre og så videre. Jeg synes, nok bare det er hyggeligt. Måske jeg bare er verdens største narcissist (sammen med alle andre, der blogger).

Løkke har lavet en ny regering, og Hjort Frederiksen har fået mere magt. Til det har jeg kun en kommentar, og den blev sagt af to opvaskere i Lars Von Triers Riget fra 90’erne, så kan I jo selv gætte.

Nå, men solen skinner og der er kommet dug på havebordet, så den står på Café Latte og kærlighed til verden.

I lørdags skulle vi til Niels Hausgaard-koncert på Magasinet i Odense. Vi skulle have været af sted med Tony og Anne-Marie, men de valgte i stedet at tage til New York City, så i stedet blev det Tanja og Uffe, der fik fornøjelsen. Vi havde bestilt mormor og morfar til at passe børn, og vi havde bestilt bord på Café Olivia til klokken 17.00, så vi lige kunne hygge lidt. Der sad vi så på Olivia og havde bestilt fire retter med tilsvarende øl eller vinmenu, da Lene lige ville tjekke billetterne en ekstra gang. Efter at have set på billetterne i ca. 1 sekund blev Lene rød i hovedet og ud af munden på hende kom et “Nej, det er løgn”. Billetterne var nemlig ikke til lørdagskoncerten. De var til søndagskoncerten. Og her havde vi bestilt børnepasning, fire retters menu og øl og vin til den store guldmedalje. I stedet for at gå i panik, valgte vi at gå i ungdommen og hygge os med pool, øl, dans, snak, drinks, øl og meget andet. Vi kom alt for sent i seng og var meget trætte i går. Det passede dog meget godt, da vi så aldersmæssigt var mere på højde med resten af publikummet til Hausgaardshow.

Niels Hausgaard var fantastisk. Helt og aldeles fantastisk. Jeg har ikke grinet så meget længe.

Så skulle den være i vinkel. Jeg starter nyt job i går. Sådan er status, så jeg faktisk har to jobs indtil i morgen, hvor jeg har sidste dag på Mulernes Legatskole. Det er jo fjong og alletiders. Mere senere.