Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuucking hell. Manics var fede i går. Det var helt absurd, at se dem til folkefest i Middelfart, hvor det var tydeligt, at mange ikke anede hvem fanden det egentlig var, der stod på scenen. Det gjorde heldigvis, at jeg uden anstrengelser kom helt tæt på scenen sammen med min kammerat Bo. Helt tæt på James, Nicky og Sean og deres to ekstra medmusikanter. Og de startede med Motorcycle Emptiness og derfra gik det sgu bare derudaf med No surface all feeling som andet nummer, indtil det hele stoppede 1 time og 20 minutter senere med If you tolerate this….. Vi fik også Motown Junk, You love us, Little baby Nothing, La tristesse duerera, A design for life og andre fabelagtige numre. Nicky er sjældent set smukkere og James er bare for vild. Han synger så pisse hamrende godt og så spiller han altså en røvballespade, der til tider gør mig direkte lykkelig. Smukt var det. Og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter koncerten kom konferencier Anders Breinholt på scenen og indrømmede at han havde tudet under koncerten, så fedt var det. Og det var det. Forever.
