Jeg kommer lige fra en liggestol, hvor jeg har nydt at læse lidt Loe. Liggestolen braste sammen, da jeg ville rejse mig. Nu er liggestolen død. Det var ikke min liggestol. Jeg har ondt i skulderen. Det stammer fra et fodbolduheld for en måned siden, men det er blevet værre. I går måtte jeg ligge ned det meste af dagen. Av av og æv æv. Men det er varmt og hyggeligt. Ungerne løber rundt i ble. Det ville jeg også gøre, hvis jeg gik med ble. Det gør jeg ikke. Endnu i hvert fald. Jeg har bare underbukser på. På en lidt for tyk krop, der virkelig gerne vil løbe en tur, men hvor skulderen siger nej. Nej siger den. Måske i morgen.
Jeg er glad for Tour de France. Jeg er glad for at Armstrong er tilbage. Jeg har altid haft en forkærlighed for amerikanske cykelryttere. Det stammer helt tilbage fra Alexis Grewal, Greg LeMond og Andy Hampsten. Hvis du ikke kender dem, så Googl dem. Det stammer også fra filmen “Breaking Away”, som vel er fra slutningen af 70’erne. Den kan ikke fås længere, hvis man da ikke lige har en region1 afspiller, og det har jeg faktisk ikke. Underligt nok. Jeg elskede den film. Gør det stadigvæk. Den er så fin og så enkel. De små mod de store. De gode mod de dumme. De fattige mod de rige. Det er en dejlig film. Og så handler den mestendels om cykling. Jeg tror Contador vinder touren, men jeg kan ikke lide ham. Jeg ved ikke hvorfor. Han er bare ikke min type. Kedelig. Jeg håber Lance angriber ham. Jeg tror ikke helt på det, men jeg håber det. Det ville skabe nye dimensioner i Touren.
Nå tilbage til sommer, sol og slush ice, eller hvad nu menuen står på.
