Running man


Jeg har lige løbet 10 kilometer i sol og regn. Det var fedt. Det var faktisk super fedt. Jeg lagde noget langsomt ud, men til sidst havde jeg bare overskud og havde lyst til at løbe længere. Det er godt nok en fed fornemmelse. Jeg er ingen Tue, men mindre (eller i mit korpus tilfælde, større), kan også gøre det.

I går nød familien at være i Zoo. Også selvom Aske kun ville have lange ærmer og lange bukser på i det varme vejr. Jeg tænkte, at han bliver nok klogere, men da vi kom hjem, skar moderen igennem og hev tøjet af ham. Den lille dreng var fyldt med varmeknopper og var helt rød på ryggen og numsen – det lille pus. I dag fik han ikke selv lov til at bestemme tøj. Han har i øvrigt også droppet bleen, eller den er i hvert fald blevet droppet. Det giver et par uheld, men jeg tror vi bliver glade for det i længden.

Og så vandt AGF igen igen. Jamen halløj, hvor det dog kører i Århus. HB Køge stod ellers med 11 mand i feltet i det meste af kampen, men de hviiiiieee formåede alligevel at score et par kasser. Dejligt. Jeg så kampen på Canal 9. Også dejligt

Og så i går aftes, var jeg med Rasmus på Glorup Gods for at se Helligtrekongersaften. Jensen spillede med. Det var faktisk rigtig fedt, og jeg nød hvert minut. Det er så fedt, at folk gider optræde og gøre noget ud over det sædvanlige. Tak for en rigtig fin oplevelse.

Print Friendly, PDF & Email