Jeg havde en sjov oplevelse i går, som fik mig til at tænke lidt. Jeg var inviteret med til OB – Genoa på Fionia Park af Thomas, som jeg spiller fodbold med i Utopia. Han er sammen med en stor flok venner fast inventar på Odense Stadion og i går mente de så, at jeg skulle med. Vi skulle alle mødes på Café Biografen i centrum, og jeg kom som sidste mand. De andre sad udenfor ved et langt bord. De var vel 15-20 mand. Jeg går så ind for at købe mig en fadøl. Indenfor støder jeg på en tidligere elev fra Mulernes. Hun siger, at hun lige stod og tænkte på mig, hvilket jo i sig selv er lidt mærkeligt, så jeg spurgte om, hvorfor hun da lige havde mig i tankerne. “Jo jeg så det lange bord udenfor og tænkte, at det sagtens kunne være dig, der sad sammen med de fyre”. Hun havde jo ret. Det var jo dem, jeg skulle følges med. Sjovt at tilhøre en gruppe. Lidt som at være hip hopper eller rocker eller hippie eller autonom. Gad vide hvad min gruppe af mennesker hedder. Vi er sådan lidt casual klædt. Har gerne lidt skæg, og måske også briller. Er lidt halvstuderede og kan godt lide fodbold og øl og film. Er vi den der Nå-generation eller fucked-up generationen? Eller hvad er vi egentlig. Ironikerne? Selvironikerne? Jeg ved det ikke, men er alligevel lidt stolt af at tilhøre, hvad man vel både kan kalde for en gruppe såvel som et segment af det danske samfund.
Her tænker du på “At tilhøre en slags gruppe af en slags mennesker”
Lukket for kommentarer.
Selvironikerne er faktisk en god betegnelse på vores generation 🙂