SJÆLland

Jeg hører CV Jørgensen. Det er han Sjælland plade. Den er god. Specielt i dag, som ikke er så god. Jeg har drømt super skidt og det er ikke værd at skrive om. Jeg har bare nogle gange nætter, hvor jeg drømmer de samme drømme, og dagen derpå er stort set ødelagt. Træt, ked, sur og tvær vågner jeg om morgenen. Heldigvis hjælper CV på det hele. Fordi han er så god og sej og skriver de mest fantastiske tekster. “Min nabo ligner min næste og hun er min bedste ven” – ikke i Danmark for tiden. Herrens mark ligner en ørken – et studie i sult og nød. Ja det er mere sandt. Arggghhhh jeg har lyst til at sparke til noget. Desværre er min ene ankel smadret efter fodbold i onsdags, så det bliver ikke til noget. Hestene bides.

Føj

Nu må det altså høre op. Jeg er så træt af den regering og deres forpulede støtteparti. Nu er vi åbenbart begyndt at invadere kirker og slå på fredelige mennesker. Og Peter Skaarup den hat, synes bare det er fint og så kan de lære det. Jeg er så træt af alt dette regelpis. “Jamen vi har en aftale og man kan jo ikke bare se stort på loven” og bla bla fucking bla. Hvornår er vi kommet dertil, at vi udelukkende tænker med populismens fede klamme pengepung. På en uge, hvor vi først begravede Svend og derefter angreb en kirke for at skabe lov og orden i dette land, ja så har jeg det sgu ikke godt. Jeg er både vred og ked af det. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for, hvad vi gør her til lands længere. Pia og vennerne kører showet som aldrig før, og det går mig på. Lad os få et valg og så få væltet denne regering. Jeg har i mange år holdt mig uden for partipolitik, men til næste valg, må jeg sgu i omdrejninger og hjælpe oppositionen på den ene eller anden måde. Vælg selv, hvem vi helst vil have til at styre dette land. Folk som Pia eller folk som Poul. Jeg er ikke i tvivl. Og det kan godt være, at der er stavefejl og dårlige formuleringer i dette lille indlæg, men jeg er bare så vred, at det kan være lige meget.

Running man


Jeg har lige løbet 10 kilometer i sol og regn. Det var fedt. Det var faktisk super fedt. Jeg lagde noget langsomt ud, men til sidst havde jeg bare overskud og havde lyst til at løbe længere. Det er godt nok en fed fornemmelse. Jeg er ingen Tue, men mindre (eller i mit korpus tilfælde, større), kan også gøre det.

I går nød familien at være i Zoo. Også selvom Aske kun ville have lange ærmer og lange bukser på i det varme vejr. Jeg tænkte, at han bliver nok klogere, men da vi kom hjem, skar moderen igennem og hev tøjet af ham. Den lille dreng var fyldt med varmeknopper og var helt rød på ryggen og numsen – det lille pus. I dag fik han ikke selv lov til at bestemme tøj. Han har i øvrigt også droppet bleen, eller den er i hvert fald blevet droppet. Det giver et par uheld, men jeg tror vi bliver glade for det i længden.

Og så vandt AGF igen igen. Jamen halløj, hvor det dog kører i Århus. HB Køge stod ellers med 11 mand i feltet i det meste af kampen, men de hviiiiieee formåede alligevel at score et par kasser. Dejligt. Jeg så kampen på Canal 9. Også dejligt

Og så i går aftes, var jeg med Rasmus på Glorup Gods for at se Helligtrekongersaften. Jensen spillede med. Det var faktisk rigtig fedt, og jeg nød hvert minut. Det er så fedt, at folk gider optræde og gøre noget ud over det sædvanlige. Tak for en rigtig fin oplevelse.

Det er varmt


Det er faktisk ret varmt. Og det bliver ikke koldere af, at min lille Macbook står ovenpå min dyne, mens jeg skriver dette. Jeg er nemlig gået i seng. Jeg er træt. I går drak jeg øl med Tony, og så lidt med Jan og en der hedder Svend. Tony og jeg ordnede nok lige verdenssituationen, som kun vi kan. Dejligt. Super dejligt. I dag har den så stået på løbetur, hygge i haven og mad på grillen.

Men varmt det er det. Og mit skæg er langt.

Billeder og video og musik

Jeg gad godt, at der var nogle lækre billeder, jeg kunne smide ind på bloggen, men det er der ikke lige nu. Jeg gad også godt, at der var noget video, men det er der heller ikke. Musik laver jeg intet af, så det kan I godt glemme. Jeg har dog lige downloadet The Nationals første plade. Det var en fin koncert forleden. Det var dejligt at være i København med min smukke kone. Vi var turister i vores fine hovedstad. Strøget er et helvede, så det holdte vi os fra. Men Istedgade, Vesterbrogade, diverse stræder og så en havnerundfart var dog dejlige at færdes i. Vi spiste også frokost ved det nye skuespilshus. Dejligt. Vi boede også på et dejligt hotel, der er 100% økologisk. Det hed Hotel Guldsmeden Carlton. Det var fedt. Helt nede på jorden og god kvalitet. Dejlig tur. Herhjemme passede Lenes forældre ungerne. I dag har Ernst og jeg så været på genbrugsstationen med alt vores gamle bras, så nu er der dejligt meget plads her på palæet i Odense.

The National

Om lidt tager Lene og jeg til København. Så skal vi hygge. Vi skal til koncert med The National i Tivolis koncertsal. Det bliver godt. Vi skal sikkert også have noget dejligt at spise, og måske gå sådan lidt rundt. Ungerne bliver passet af mormor og morfar, der kommer om få minutter.

Åhh gud

Så kom man, hvilket vil sige undertegnede aka mig, da lige til at gå på værtshus i lørdags. Bare sådan lidt. Men så alligevel mere end rigeligt, og da man så skulle hjem, tog man lige på boogiewoogies og fik en ekstra øl og hang ud med nogle af de elever, man havde, da man var vikar på gym. Hahahaha, bliver man og her tænker jeg helt specifikt på undertegnede, dog aldrig ældre. Jeg tror stadig, at jeg er 18, bare med mere fylde og lidt klogere. Åhh gud. Men til gengæld røg jeg også cigaretter og drak en masse øl. Flot. Storbydandywannabe.