Der har været mange videoer på siden i den seneste tid. Det må vi hellere stoppe lidt……eller noget. Det er fredag aften, jeg er træt/smadret. Lene er til koncert med et eller andet koragtigt, og ungerne sover. Jeg ser nyheder. Der er ikke meget i TV. Der er faktisk intet i TV. Der er ikke engang noget på DR2. Det er hårdt, når man er træt. Så gider man nemlig kun se TV. Måske man bare skulle gå i seng med en bog. Jeg er ved at læse den nye Paul Auster-bog Invisible. Den er startet rigtig godt, så den læser jeg nok lige lidt mere i.
Jeg har filmet nogle unge studerende i dag, og på mandag skal jeg filme nogle sportsfolk, så der kommer nok flere film på siden alligevel. Og nå ja, så har Lene og jeg lige købt en tur til Tenerife.