Thomas

For 20 år siden gik jeg ud af Forældreskolen i Århus, og i den forbindelse har nogen fra min klasse taget initiativ til et genforeningsarrangement. Det er så nemt, at finde folk igen, da alle er på Facebook. Eller næsten alle. Thomas min gode ven fra årene på Marselis Boulevard var ikke på facebook, så jeg fandt i stedet en mailadresse på hans far. Nu har jeg så lige fået svar fra faderen, at Thomas døde for et år siden. Han fik en blodprop og efterlod sig en kone og en lille datter. For fanden da også. Jeg har siddet og grædt, og ærgret mig over, at vi mistede kontakten for ca. 10 år siden. Da vi gik i skole sammen og årene bagefter så vi meget til hinanden. Vi var tit i biografen sammen, og jeg kom meget hos Thomas’ familie på Dronning Magrethes Vej. Nu er han død. 35 år.

Hvil i fred kære Thomas.

Print Friendly, PDF & Email