Aflysninger

Jeg elsker aflysninger. Jeg nyder den ekstra tid, jeg får foræret, når noget bliver aflyst. Ikke at jeg ønsker alt i hele verden aflyst, men når noget nu engang bliver aflyst, så giver det bare lidt ekstra ro og lidt ekstra rum. I denne weekend havde vi aftalt middag med venner lørdag og Zoo-tur og kage med andre venner søndag. Middagen lørdag blev aflyst og Zoo-turen blev ændret til blot en kaffetur. Jeg ville helt sikkert også have nydt, hvis aftalerne havde holdt, men nu fik jeg i stedet tid til at læse lidt Paul Auster, tid til at se I am not there og tid til at støvsuge og vaske gulv i hytten. Med mig må man gerne aflyse, hvis man ikke har overskud eller bare er syg. Det er helt i orden, for jeg nyder den ekstra tid. Ikke at jeg ikke også ville nyde selskabet, men jeg nyder bare også det andet.

Print Friendly, PDF & Email