Der er nok at fortælle, men hvordan får man det lige skrevet ned og passet ind. Skal jeg fortælle om kaos i Kolding, der blev til fine færdige film. Eller den tykke IT-mand i Esbjerg, der ikke ville hjælpe mig med at sætte min computer til en projektor, og som jeg så skældte lidt ud, fordi han snakkede ned til mig. Eller om at de studerende i Esbjerg var dygtige, men lidt bange. Om at de blandt andet lavede denne film http://usite.dk/profiles/video_details.php?pid=196&mid=483, og så endda skrev en fin beskrivelse af den. Eller skal jeg fortælle om, at jeg har bygget en snemand med Nana og Aske, og at snemanden har cykelhjelm og gulerodsnæse. Eller at Liverpool er helt til hundene og til rotterne. Eller at jeg ikke kunne overskue Ian Brown-koncert og derfor har dårlig samvittighed over for Jensen. Eller om at livet er som det plejer med op og ned og frem og tilbage og kærlighed til min smukke kone og mine dejlige børn. Og med en udsigt mod en dejlig weekend med Søren, når januar kysser februar blidt på snuden.
Her tænker du på “Der er nok at fortælle”
Lukket for kommentarer.
Du må i hvert fald gerne fortælle om weekenden. Den glæder jeg mig fandme til.