Jeg er på vej til København. Med mig har jeg min Macbook. Jeg er glad for min Macbook. Nu kan jeg også være på nettet i toget. Det er smart. Jeg kan godt lide smarte ting. Ting, der virker. Så kan man bare sidde her og være på internettet. Og måske lede efter en ny mobiltelefon. Jeg vil gerne have en ny. Ikke fordi, at den gamle er i stykker. Bare fordi jeg nogle gange er vild med små elektroniske ting. Jeg gad godt have en lille smart telefon, der kunne gå på nettet og vendes og drejes og vise film og billeder og gå på facebook og gmail og alt muligt. Ikke fordi jeg har brug for det, men bare fordi. Jeg synes simpelthen, det er sjovt. Og så bliver jeg imponeret. Ligesom jeg nu er imponeret over herren, der STÅR i stillekupéen og snakker i mobil. Han burde have en, der kunne maile i stedet. Jeg ved ikke hvilken telefon, jeg kommer til at købe, og om jeg overhovedet køber en. Der er jo både Iphone, HTC, Nokia 5230 og 5800, Samsung 5230 og så videre. Og skal man så have wifi på, eller er det ligemeget? Nu kommer manden med telefonen igen. Mobiltelefoner er irriterende. Vil meget hellere skrive og maile. Derfor må jeg jo få mig en telefon, der kan det. Hmmm – toget kører videre.
Om en time er jeg i København. Her skal jeg spise med Niels, Janus og Kaya. Så skal vi nok også drikke nogle øl sammen bagefter. Det er faktisk kun derfor jeg er på vej. Ikke, at det er “kun”. Det er jo verdens bedste grund til at tage til hovedstaden. Mad, drikke og snakke med fine mennesker.