Det kan godt nok være svært at tage sig sammen, når man kun arbejder hjemmefra. Jeg tog det her job, fordi det var noget med at komme ud og lave film og snakke med unge mennesker. Og det er det også. Det er fedt. Men når der er mellempauser, så kommer man ofte til bare at sidde og have dårlig samvittighed og undre sig over, hvad man lige burde lave. Det ville være lige så godt at løbe en tur, hvis ikke bedre, men det er jo umuligt med de fortove vi holder os heromkring for tiden. Så nu har jeg klippet et lille indslag næsten færdigt, sendt et par mails og snakket lidt i telefon. Det er ikke meget, men man kan ikke forlange mere, når man bare sidder herhjemme. Så det er fint nok. Jeg har også lige lidt bøvl med nogle plakater og Roskilde Festival, men mon ikke det ordner sig.
Mit kamera er gået i stykker. Det er sådan noget, der sker for unge, smukke mennesker for tiden, hvilket Ricki og Tue kan skrive under på. Nu skal jeg bare finde mig et nyt. Det skal være lille. Det skal være godt. Det skal være billigt. Det bliver nok en eller anden form for Canon Ixus. Så er det bare liiiiiiiiige at finde ud af, hvilket.
