Jeg fandt min ansøgning igen. Det var selvfølgelig ikke computerens skyld, men min egen. Computere laver jo aldrig fejl. Nu er den sendt, og så er det bare at vente på, at man bliver kaldt til samtale, siger ja til jobbet og starter efter sommerferien. Sådan går det jo normalt, når man er humanist.
Ellers er jeg begyndt at læse lidt på denne blog Altingeromvendt.dk. Den skriver fine ting om små gadgets, og det synes jeg jo er sjovt. Hvornår kommer der i øvrigt en computer med Androidstyresystem? Eller hvornår bliver Linux rigtig godt? Er det allerede rigtig godt? Jeg ved det ikke, da jeg ikke har prøvet det nyeste, men kun installeret på min gamle PC.
Så mange spørgsmål og så dårlig tekst. Jeg må hellere videre ud i den virkelige verden.