For et par år siden fik jeg Exile on main street af Søren. En af Rolling Stones’ bedste plader fik jeg fortalt, men jeg har aldrig fået den hørt. Før i dag. På forsiden af Weekendavisen var et billede af Mick Jagger og i avisen var en lang anmeldelse og fortælling om netop denne plade. Det fik mig til at finde den frem og sætte den på. Jeg har hørt den hele dagen, og jeg er ret vild med den. Jeg kender ikke meget til Rolling Stones, når jeg nu skal være ærlig. Altså jeg kender godt bandet og medlemmerne og mange af sangene, men Exile… er min eneste plade. I morgen vil jeg helt sikkert høre den igen. Det er sgu godt, at jeg har Sønne. På tirsdag tager vi i øvrigt til hovedstaden og hører Bonnie Prince Billy. Det bliver også nice, som de unge vist ville sige.
Her tænker du på “Exile on main street”
Lukket for kommentarer.
Det bliver da totalt nice på tirsdag. Og ja, jeg har også hørt Exile On Main Street igen pga. den der artikel. Det er sgu en god plade. Hvis du vil ha' mere med Stones, så synes jeg, at Let It Bleed (1969)og Sticky Fingers (1971) er fuldt ud på højde med Exile…