Måned: juli 2010

Det er snart den 1. august. Det vil sige, at jeg har fem måneder tilbage af min projektansættelse. Og hvad skal der så ske? Jeg ved det som sædvanligt ikke. Måske de fastansætter mig i UCL, men det er på ingen måde, noget jeg regner med eller forventer. Og så vil jeg være 37 år og igen uden for det dersens arbejdsmarked, hvis jeg da er uheldig. Men det tror jeg nu ikke, at jeg er. Jeg er faktisk ret optimistisk. Min projektansættelse har faktisk været god for mig. Jeg har indset, at der er ting, jeg er god til, og at de ting jeg altid har været ringe til, ikke er så vigtige for mig. Når jeg er ude og undervise går det godt. Når jeg laver film, går det godt. Når jeg møder nye mennesker går det godt. Når der skal genereres idéer, går det godt. Når der skal laves timeregnskab går det knap så godt. Når der skal skriver beskrivelser om dit og dat, går det ikke så godt. Når ting virker forkerte og der går politik i lortet, går det knap så godt. Det er sgu fedt.

Og selvom nogen sikkert er træt af mine små internetfilm, har jeg flere idéer på i støbeskeen. Blandt andet mine små portrætfilm. Jeg har på nuværende tre emner. Den ene skal nok blive til noget, de to andre er nok mere tvivlsomme, men det handler om at få folk overbevist. Og så skal jeg have taget mig sammen og lavet mine film om Diers Klinik færdig. Det må jeg gøre i weekenden.

Og nåh ja, så var jeg da lige ude og cykle 40 kilometer her til middag. Det er så fedt.

Om jeg er pretty in pink, tror jeg andre skal bedømme. Men her til aften har jeg i ren 80’er nostalgi set filmen fra 1986 med Molly Ringwald og Lene. Altså Molly var med i filmen og Lene så den sammen med mig. Det var nostalgi af fin klasse, men filmen var nu ikke så god, som jeg havde håbet. Det kunne mange sikkert have fortalt mig, men så alligevel kunne de nok ikke. For i 86 var jeg 12 år og modtagelig over for alt, og derfor er den tid stadig noget af det største og mest nostalgiske for mig. Det er VM i Mexico. Det er Licensed to Ill med Beastie Boys. Det er Back to the Future. Det er Greg Lemond og Bernard Hinault. Det er Mølby i FA-cuppen. Det er Bruce med sin Liveboks. Og det er så meget andet. Det er også Breaking Away, som er en af mine absolutte yndlingsfilm af den slags. Den er godt nok fra 79, men jeg så den, da jeg var i den alder, og jeg var bidt af cykling. Lige nu ser jeg Bruce live fra Hyde Park – det er satanedme også fint.

Jeg sidder på sofaen i Odense med mine 90 plus kilogram plantet solidt. Jeg har problemer med at gå, hvis jeg sidder stille for længe, for jeg har så ondt i mine lårbasser. Det har jeg fordi, jeg absolut skulle cykle hele vejen hjem fra sommerhus. Fra Juelsminde til Odense, hvilket vil sige 112 kilometer. Det tog mig lidt under 4 timer, og det er det længste, jeg har cyklet siden jeg gik op i cykling for snart 16 år siden. Det var fedt, men nu kan mine muskler godt mærke, at de ikke er vant til at træde i pedaler i fire timer. Men det er sådan set bare fint, for jeg har ondt i trætte muskler og ikke i gamle led. Og det er fint.

Nu skal jeg lige se lidt Tour de France. De kører jo immervæk noget længere.

Der er ofte folk på besøg i sommerlandet. Det er rart. Det er afslappende. Det er grill og gin og tonic. Det er også rødvin og chokolade. Og Tour de France og ture til vandet og soft ice. Cykelture og nye spillere i fodboldklubber. Og ikke mindst er himlen ret flot.

Kærlig hilsen

Henrik

Jeg har genfundet en gammel kærlighed. Jeg er så småt begyndt at cykle igen. Sådan motionscykle for at komme i form. I fredags var det 40 med Jensen, så var det 30 i mandags og 50 i går. Det er så fedt, og i modsætning til løb, har jeg ikke ondt bagefter. Jeg er højest lidt træt. Jeg vil køre mig i form i løbet af sommeren, og når næste år starter, skal det være på en ny racer. Bianchien er fra 93 og kører fint, men skal det være, så skal det også være. Næste weekend hedder turen i øvrigt Juelsminde – Odense. Det bliver fedt.

Kærlig hilsen

Henrik

Det har kostet at være alene hjemme. I går gik jeg totalt sukkerkold efter Madelaine. Og da Touretapen var slut gik en livstræt Henrik til ro. 18 timer senere stod jeg op. Nu er der besøg af Kasper og Ida fra Århus. De er sammen med Lene og Aske gået til vandet. Jeg er ikke gået med, da det nu er Nana, der er gået kold i sommervarmen. Så hende venter jeg lige på.

Jeg synes i øvrigt, at det er lidt plat al alle danskere er vilde med Andy Schleck. For fem år siden var det Basso og så var det i 2008 Sastre. Selv holder jeg altid med de samme ryttere uanset, hvilket hold de kører for. Jeg håber inderligt Lance napper en etape i år, men tvivler dog lidt.

Kærlig hilsen

Henrik

Det har været en fin fin weekend. Jeg har siddet i en stol på vores terrasse og hygget med Søren. Vi var også på Banjos nye grillbar. Vi så også lidt Tour og så så vi VM-finale. Armstrong gik død. Æv. Og så holdte jeg og til dels også Søren med Holland. Hele verden elsker Spanien og deres små indendørsspillere, der scorer et mål pr. kamp. Hollænderne prøvede alt men tabte. Og verdens forargelse over deres spil giver jeg ikke noget for. Sådan er livet. Nu skal jeg til at komme i bedre form. Jeg kan ikke løbe eller spille bold pga. dumme smeter, så Biancien er fundet frem og i dag cyklede jeg fra Horsens til Juelsminde. Her vil jeg cykle ture fra inden jeg om et par uger vil cykle hele turen hjem til Odense.

Men mest af alt. Tak til Søren for en dejlig weekender.

Kærlig hilsen

Henrik

Der er noget fascinerende over denne varme. Noget helt og aldeles ødelæggende og destruerende. Ting bliver brune og folk forsvinder. På stranden bliver man spist at mariehøns og svirrefluer. Jeg kan godt lide det. Om lidt vil jeg drikke kolde øl og hygge med Søren. Så kan varmen dræbe nok så meget.

Min lille Mac har haft store problemer her i sommervarmen. Når den har været på hårdt arbejde, er den blevet alt for varm i det, og flere gange har den simpelthen lukket ned. Det fik mig til at undersøge, hvad der var galt, og efter et stykke tid fandt jeg ud af, at ventilatoren inde i den lille maskine kørte med en hastighed af nul omdrejninger i minuttet, hvilket er lidt for lidt – ja faktisk flere tusinde omdrejninger for lidt, og så tror da fanden. Hvad gør man så? Man kan enten indlevere sin computer og betale kassen for at få den lavet, eller man kan søge lidt på nettet. Jeg fandt over nedenstående råd, brugte det, og nu kører skidtet igen, og computeren bliver ikke for varm. Det er et sejt råd, gutten kommer med. Og det allerbedste er, at det virker.

Jeg skal være med til at lave en lille bitte film inden længe. Den skal blandt andet optages på en byggeplads. Her til aften tog jeg lige cyklen og kørte lidt rundt og ledte efter byggepladser, der kunne være egnede. Jeg fandt ikke mange, faktisk kun tre, hvoraf de to stadig kun var nået til at grave ud. Den sidste er dog fin og ville passe fint ind i filmen. Desværre er de nok færdige med at bygge, når vi er klar til at optage. Æv.