Om jeg er pretty in pink, tror jeg andre skal bedømme. Men her til aften har jeg i ren 80’er nostalgi set filmen fra 1986 med Molly Ringwald og Lene. Altså Molly var med i filmen og Lene så den sammen med mig. Det var nostalgi af fin klasse, men filmen var nu ikke så god, som jeg havde håbet. Det kunne mange sikkert have fortalt mig, men så alligevel kunne de nok ikke. For i 86 var jeg 12 år og modtagelig over for alt, og derfor er den tid stadig noget af det største og mest nostalgiske for mig. Det er VM i Mexico. Det er Licensed to Ill med Beastie Boys. Det er Back to the Future. Det er Greg Lemond og Bernard Hinault. Det er Mølby i FA-cuppen. Det er Bruce med sin Liveboks. Og det er så meget andet. Det er også Breaking Away, som er en af mine absolutte yndlingsfilm af den slags. Den er godt nok fra 79, men jeg så den, da jeg var i den alder, og jeg var bidt af cykling. Lige nu ser jeg Bruce live fra Hyde Park – det er satanedme også fint.
