Var til møde med kollegaer i dag. Sådan lidt et møde om min fremtid. Vi snakkede om arbejdet og hvordan vi skulle køre det videre, og jeg sagde, at jeg havde tænkt mig at give virksomheden et tilbud om at blive i hvert fald seks måneder til. Chefen kiggede på mig og sagde, at han ikke kunne se det ske (ingen penge). Og det er jo fair nok, og det var så det. Men det var det så ikke alligevel, for så sprang der lige en kollega frem. Hun havde lige undersøgt noget og forhørt sig lidt, og hvis man nu gjorde sådan og sådan, så kunne jeg blive. Og så kom den anden kollega og sagde, at man også kunne gøre sådan og efter lidt tid, så det pludseligt ud som om et job var skabt. Det var ret fint, og jeg blev helt stolt og glad. At jeg selv mener, at jeg har sat noget spændende i gang er jo en ting, men at andre også mener det, og synes det ville være tåbeligt at stoppe nu, er nu engang rart.
Det lyder da rigtig dejligt! Men de ville da også være godt tossede, hvis de lod dig gå.