Vi piver og piver og det er altid de andres problem. Hvis man bevæger sig udenfor i Odense i dag, vil man møde et snehvidt landskab, og straks begynder folk at snakke om erstatningskrav og for dårligt ryddede veje. Det ene og det andet er for dårligt. Folk skal rydde deres fortov, ellers risikerer de et kæmpe erstatningskrav, hvis nogen falder på det. Hvad er det da for noget fis. Uheld sker og uheld vil blive ved med at ske. Hvis jeg falder og brækker armen, så er det da et uheld og ikke nogens skyld. Hvad gjorde man for 100 år siden? Vi salter og salter og salter som sindssyge i det her land, og jeg gad godt vide, hvad naturen siger til at vi hælder så mange tusinde tons salt ud dag ud og dag ind. Men den er nok ligeglad, den indretter sig bare. Jeg synes, vi er blevet en nation af pivere, der hele tiden skylder skylden på andre end os selv. Vi skulle tage os lidt sammen, skulle vi.
I går læste jeg tidligere indlæg på min blog. Jeg gjorde det efter, jeg havde læst i Min Kamp 2 af Karl Ove Knausgård. Og så gik det op for mig, hvor dårligt jeg skrev og hvor ligegyldigt jeg skrev. Ren kompromis og ingen bid. Det er sørgeligt, men det bliver nok ikke bedre, da jeg ikke er bedre.
Ved du hvad, Henrik. Det er faktisk ikke rigtigt, at du ikke skriver godt. Jeg synes, at du har et sprog, som jeg kan lære virkelig meget af.
Hvis jeg skal komme med konstruktiv kritik, tror jeg dog, at du af og til falder i blogsumpen. En fælde, jeg selv er gået i 15-20 gange, og som jeg tror blandt andet var med til at lukke Tues ellers fuldstændig fantastiske blog, hvis mage, jeg sjældent har set lige!
Man kommer i en periode til at blogge lidt for meget af pligt og lidt for lidt af lyst, og så sjusker man indlæggene igennem. Eller halvsjusker. Og når man ikke gør sit bedste, kan du nok regne ud, hvad der sker med resultatet…
Du har et virkelig flot sprog, og du skriver nogle fine ting om familieliv, arbejdsliv og danskere generelt. Bliv ved med det – prøv evt. kun at blogge, når du har en halv time, du kan sætte af til det, og du ved, du ikke bliver forstyrret. Prøv det om ikke andet i en periode, og sammenlign så de indlæg med tidligere. Jeg gætter på en mærkbar kvalitetsforskel.
Betragt dette som et egoistisk forsøg på at forhindre en evt. bloglede, der kan få dig til at miste lysten og stoppe helt, for det ville jeg blive træt af!
Din ven, Grapefrugten.
Tak for de pæne ord hr. Melchior. Jeg tror vi alle skriver af både lyst og pligt. Pligten træder ind, når lysten er væk, og det er sådan set også OK med mig. Ellers er jeg bange for, at bloggen helt vil dø. Det kommer den nu ikke til. Jeg startede med at blogge i 2004, hvor jeg lavede mit eget grimme design på den lilla hjemmeside, så jeg kan snart fejre 7 år som blogger. Det er ret sjovt at læse tilbage på, men til tider også lidt skidt og uærligt. Men det må jeg bare leve med.
Hey, tror du da at jeg er specielt stolt af de måske 15% sløjeste af mine indlæg :-)?
Hvis bare man er hæderligt tilfreds med 60% og føler en overordnet tilfredshed med resten, er det sgu en fin succesrate for et hobbyprojekt :-).