Hotellet vi bor på har all inclusive. Alt hvad vi spiser og drikker er betalt på forhånd. Rundt om os løber egypterne og serverer og opvarter. Det er fint nok, men også meget meget underligt. Det er fint fordi vi på den måde smider en masse penge ind i Egypten og på den måde giver Afrika et løft. Men det er altså underligt at se disse meget kønne unge mænd opvarte utroligt grimme europæiske turister. Det burde på en eller anden vis være omvendt. De fede turister med sure ansigter burde sgu hoppe lidt rundt og tabe lidt fedt, mens de pæne egyptere kunne tage sig en slapper. De arbejder hver dag. Hver eneste dag fra morgen til aften, og deres koner og familier bor ikke i nærheden, da det kun er et ferieresort og der er laaaaaaangt til nærmeste by. Deres familier bor sikkert i Cairo, som er længere væk end langt. Jeg håber de tjener gode penge og at de fede turister giver gode drikkepenge. Det vil jeg gøre, hvis jeg havde nogen, men Lene har alle pengene, så det er hende, der gør det. Lene er i øvrigt smuk og ikke nogen grim turist.