Jeg kan huske, da jeg var ganske ung og ganske rød, at jeg fandt ham der Tøger Seidenfaden noget arrogant og irriterende. Jeg kan huske, at da jeg var lidt ældre undrede det mig til tider, hvem ham altmuligmanden i Love Shop var. Da jeg blev ældre, begyndte jeg at nyde ham Seidenfaden. Jeg fandt ud af at manden fra Love Shop hed Henrik ligesom mig. Jeg var ofte enig med ham Tøger og elskede, når han gav magten tørt på. Henrik udgav selv et par plader, hvor den første blev mig ret kær. I dag er begge mænd gået bort pga. kræft. Det er som om humanismen, kunsten, det intellektuelle og det smukke af Danmark er blevet meget fattigere. Jeg kendte jo hverken Henrik eller Tøger privat, men de fyldte noget i min hverdag. De gjorde Danmark til et finere sted i en ellers lorteagtig tid med kontrol og højredrejning. Det er ikke så fedt, og jeg sidder faktisk her i min sofa og bliver en anelse bitter på verden og samfundet. Lorteland. Lorteverden. Lortesygdom.
