Også i dag var jeg en tur hos Christine til rystelser og vejrtrækning. Jeg skal også derned på fredag, men så må jeg klare mig selv derfra. Det er lidt ærgeligt. Gad ellers godt have sådan en tur hver dag, selvom mine lårbasser godt kunne mærke presset i dag. De der rystelser, som går helt op i ryggen er ret så fantastiske og skøre. I dag fik jeg et tæppe over mig, da det var slut. Så lå jeg så der og slappede helt af i nogle minutter. Bare totalt afslappet, mens verden drøner forbi. Drøn. Og jeg ånder ind og puster ud. Og trækker vejret ind og puster ud. Og ind og puster ud. Og ind og ud. Nu vil jeg sidde alene i vores stue, mens anlægget vil spille den nye PJ Harvey for mig. Og kun mig.
