Engang hed han Lars Haagensen, så hed han Lars Hug, så måtte han ikke det og i dag hedder han så Lars H.U.G. Han var min helt store yndlingskunstnerting, da jeg var i mine slut teenageår og i begyndelsen af mine noget dystre 20’ere. Min første oplevelse med Hug, var da jeg som ganske ung fik Klichés fantastiske Okay okay boys spillet over på bånd lige, da den var udkommet. Glad og fro og ni år gammel sad jeg på mit værelse og sang med på de underlige fremmede tekster og nød den pumpende musik, der kom ud fra min røde ghettoblaster. Bag de røde bjerge, bravo Charlie, okay okay boys og de andre sange var så stort for mig. Der skulle dog gå nogle år inden jeg igen stiftede bekendtskab med hr. Hug. Det skete, da jeg af min stedsøster og svoger fik Kopy i slutningen af de åh så vidunderlige firsere. På det tidspunkt var min musiksmag mere rå, og jeg hørte hip hop og rap all day long. Men to gaver ændrede på dette. Den ene var Kopy, mens den anden var Changesbowie som jeg fik af min storebror. Bowie er en anden historie, men uden Bowie heller ingen Hug – that’s for sure.
Med Kopy kørende konstant på pladespilleren begyndte jeg at dykke ned i det andet Hug havde lavet. Jeg købte Supertanker og Kysser Himlen Farvel på vinyl og fik City Slang spillet over på bånd. Musikken og teksterne satte mig i en anden verden og rev til tider mit indre fra hinanden. Fra den mekaniske Supertanker over den dystre og maskinelle City Slang til den poppede og flotte Kysser Himlen farvel. Jeg var solgt. Min godeste buddy på handelsskolen Søren var også vild med Hug, og jeg husker med al tydelighed, hvordan vi sad i min mors grønne polo og hørte Natsværmer en mandag i spisefrikvarteret. Jeg havde optaget den aftenen før, hvor den havde haft premiere i P4 i P1.
Det blev til en del koncerter med Lars Hug. Finest var en oktoberaften i Ridehuset i Århus i 1992, hvor han spillede i over to timer fra hele sit katalog – krydret med coverversioner. Jeg husker blandt andet Love me tender som blev fremført med tæppet trukket for.
Så gik der engelsk sprog i den, og det blev lidt gammelt og kedeligt, og i dag er han med i et eller andet fjollet program på TV2, hvorom han selv har udtalt, at nu har han solgt helt ud.
De sidste par dage har Hen over himlen kørt på diverse anlæg her i hus og bil. Den plus et par andre godbidder får I af mig, for Lars er altså en af de sejeste nogensinde i dette lille land.
Elsker sgu din blog Henrik!
Jeg så ham lidt i det program og synes nu ikke han solgte ud. Tværtom fremstod han som et meget sympatisk og kærligt menneske