Lars og de andre rødder

Sikke en uge. Mandag i København for at filme cricket, tirsdag og onsdag på fint hotel og internat ved Vejle, fredag begravelse og så ellers en weekender på lidt af hvert. Men ugen vil ikke blive husket for mine eskapader, men for Lars’ pressemøde i Cannes. Et pressemøde, der fik ham smidt væk fra festivalen efter pres fra flere israelske investorer, hvis man da ellers skal tro TV2 News. Og hvad gjorde lille Lars så galt? Jo han nævnte jøderne og Hitler. Han sagde faktisk også, at han var nazist. Jeg kan ikke så godt lide nazister, så jeg var virkelig glad, da lille Lars blev stemt hjem. Eller var jeg? Næh det var jeg sgutte. Lille Lars’ tanker om Hitler og nazismen er ikke vanvittige. De ligger meget godt i tråd med den fantastiske Der Untergang, såvel som Christian Jungersens udmærkede bog “Undtagelsen“. For det er interessant, at der bag monsteret Hitler også er et menneske med dårlig mave og rystelser i kroppen. Det er også interessant, at der er en nazist i alle mennesker. Noget, der i øvrigt er fint beskrevet i filmen “The Wave” og som Jungersen beskriver perfekt i sin bog. Von Trier er ligeledes imponeret over Albert Speers værker og æstetik. Det er jeg også. Det er min kone vel også, ellers ville hun ikke år efter år tage sine elever med til Olympia Stadion i Berlin. På samme måde er mange filminstruktørere imponeret over Lena Riefenstahls propagandafilm for nazismen. Von Trier siger det bare ud til verden, som så med vilje misforstår manden og lægger meninger i munden på ham. Herhjemme gik der ikke mange timer før åh så hellige Søren Espersen var ude i et indlæg på Jyllands Postens hjemmeside og kalde Trier for nazist og antisemit, og samtidig forlange at alt støtte blev frataget lille Lars.

Jeg er ikke vild med alle lille Lars’ film, men han er en ener og en fornyer. Han er ærlig som dagen er lang, og hvis verden er så vild med at fordømme ham, hvorfor er den så ikke interesseret i at høre hele historien. Historien om den jødiske dreng, der ikke var en rigtig jøde og som siden fandt ud af, at hans far ikke var hans rigtige far. Den rigtige far var i stedet for jøde tysker. Det var ikke de forfulgte han stammede fra, men forfølgerne.

Nu fik jeg skrevet det, og nu har jeg det lidt bedre. Selv er jeg hverken jøde eller nazist. Bare en halvglad middelmådig akademiker, hvis fornemmeste egenskab det er at gøre alle tilfredse.