Måned: juli 2011

I forgårs så jeg for første gang ‘Funny Games‘ af den østrigske instruktør Michael Haneke. Det undrer mig, at jeg først ser den nu. Den er fra 1997 og altså fra dengang, hvor jeg var ung og havde tid til at gå i bio. Men jeg så den aldrig, og det var dumt, for det er sgisme en fremragende film. En meget barsk film, men også overraskende og anderledes. Den handler om en familie, der bliver taget som gidsler af to unge psykopater. Og den er både meget realistisk, men også fyldt med metareferencer og verfremdungseffekter som man sikkert så fint ville have sagt, da man gik på uni. Han lavede senere en amerikansk version, der er lavet i et shot to shot remake, altså helt som den originale bare med amerikanske skuespillere. Tim Roth, der spiller faderen i den amerikanske har siden udtalt, at han ikke ville se filmen bagefter, da den var så grænseoverskridende at lave.

Der bliver lavet mange gode film i USA, men det gør der godt nok også i Europa. Kieslowski, Haneke, Trier, Leigh, Noe og mange andre bruger filmsproget på en helt anden måde end de gør i Hollywood, og hvor jeg dog elsker at se deres filmz.

Den kommende uge bliver der vist ikke tid til film. Jeg skal både på værtshus med tidligere gymnasieelever, dømme en fodboldkamp, se Post Danmark Rundt i Vejle og til bryllupsfest i Tisvilde. Og der skal vel også arbejdes og cykles lidt.

Jeg kan godt lide at køre i tog. Hvis jeg har en plads, kan jeg slappe helt af og bare nyde den vuggende tur henover landet imod nye steder og mennesker. Når jeg kører bil, bliver jeg træt og sur, så når det passer, tager jeg altid toget. Jeg skal altid være på perronen i god tid. Jeg hader at styrte efter toget, men nyder til gengæld at vente på det. Så kan jeg høre lidt musik, skrive et par sms’er og holde lidt øje med de andre togfarende.

Lige nu er jeg på vej til Vejle. Det er sommerferie for mange og toget er derfor halvtomt. Alligevel sidder jeg på min bestilte plads. Jeg har det sgu bare bedst med at sidde, hvor jeg har bestilt. Ellers ville jeg bare spekulere om der kom en og skulle have min plads. Nej så hellere blive i trygheden og roen. Det gør mig rolig. Det er rart.

Hjemme igen efter to pisse dejlige uger i Juelsminde. Vi har spist, hygget og drukket vino. Jeg har cyklet meget og fået læst det sidste af Min Kamp 5, som efter min mening var den bedste…….og hårdeste.

Og så kommer man hjem til en have, der er totalt groet til, en kælder, der er invaderet af myrer, et værelse med vand på gulvet og en sort pose skrald stillet ved vores skraldespand. Det er godt, at den næste uge er afsat til hus- og havearbejde, og at vi har lånt svigerfars trailer.

Jens Andersens bog om Ole Lund Kirkegård kommer med posten i morgen, så den skal også læses. Måske også korrektioner af Jonathan Franzen, som Søren har anbefalet.

På vej hjem fra Juelsminde i dag cyklede jeg lige forbi Munkebjerg. Det er en hård bakke. Hvorfor gjorde jeg så det? Fordi jeg kunne!

Nu er jeg vist bare træt. Turen hjem blev på 118 kilometer, så det er i orden at være træt. Helt i orden faktisk.

For anden gang på få dage har jeg slettet et indlæg fremfor at gemme det. Dumt, men også grunden til at alle programmer pånær mit blogprogram altid spørger om man er sikker på man vil slette inden man gør det.

Indlægget handlede om Ole Lund Kirkegård. Om at han i sin tid boede i Barrit, som ligger tæt på Juelsminde, hvor vi ofte er. Jeg cykler tit gennem Barrit. Og tænker hver gang på Ole Lund Kirkegård, der døde her en kold martsnat i 1979. Efter en tur på kroen fik han et slagtilfælde på kirkegården, faldt om og frøs ihjel. Det var den 24. marts 1979. Så vidt jeg ved, var han gået i hundene, og døde ensom. Manden, der skrev “Lille Virgil”, “Orla Frøsnapper”, “Gummi Tarzan” og mange andre fine bøger var død kun 38 år gammel. Han var en helt for mange i sin tid som skolelærer og blev Danmarks bedste børnebogsforfatter, men gik alligevel ned med flaget. Hvorfor?

Når jeg kommer hjem, vil jeg købe Jens Andersens Kirkegårdbiografi og blive klogere på manden. Man burde lave en dokumentar om Kirkegård. Gad vide om en sådan allerede er lavet?

Havde skrevet et længere indlæg om cykling, men det gik åbenbart tabt. I stedet kommer en lille historie fra det vidunderlige moderne liv. Vi ville give Line en afskedsgave inden hun og Anders tog til Dubai. Da de ikke skulle have ekstra at bære på, fandt jeg på at give dem et ITunes gavekort. Ind på telefonen og bestille og så tænkte jeg, at jeg sikkert fik det via mail, men oh no let’s go det gjorde jeg ikke. De har sendt et fint gavekort hjem til mig med UPS, men da jeg ikke er hjemme kan UPS ikke komme af med det, og hvis ikke jeg er hjemme tirsdag vil det blive sendt retur. Og mig der troede jeg var så skide smart. Troede nok også, at de evt. kunne smide i postkasse, men da det er værdi, så går den ikke. Damn. Line skal nu nok få sit gavekort på den ene eller anden måde.

I dag har familien været i Givskud Løvepark. Det var fint, omend det regnede en anelse. Nu regner det meget, men det er græsplænen vist bare glad for. Den hilser og ønsker god sommer.

Min næste novelle kommer til at hedde “Når far har børstet tænder”, jeg har cyklet 340 km, spist en del is, læst en smule Knausgård og drukket 4-5 gin og tonics. Jeg har også sagt farvel til Line. Lidt Tour er det også blevet til, men jeg har faktisk ikke drukket en eneste øl. Nu sidder jeg i skyggen efter dejlig cykeltur, ungerne ser “Up” for gang nummer 1.000 og hvis jeg er heldig laver Lene kaffe.

Mælken er stadig i køleskabet derhjemme og medicinforglemmelsen viste sig at være en bommert. Hvis man stopper med antidepressiver fra den ene dag til den anden kan der forekomme: indre uro – tjek, voldsomme drømme – tjek, søvnproblemer – tjek, irritation – tjek, svimmelhed – tjek og “stød” i hjernen – tjek. Rart at se, at netdoktor.dk havde de virkninger med, så man lige kunne læse det. Og godt, at vi fik en sending drugs til Juelsminde. Efter en pille og et par timer og things are back to normal. Det er ret skørt. Og nu kan familien komme til Legoland i morgen. Men det kostede en cykeltur og kaffe med Rikke og Marie. Og så har jeg slet ikke medtaget tæring på familiens generelle psyke. For satan, hvor har jeg dog en dejlig kone. Og smuk.

Og eftersom jeg stort set har sovet hele dagen, kan jeg sikkert ikke i nat, så mon ikke den står på Knausgård.

Glemt derhjemme blev både en liter mælk og min medicin. Mælken klarer naboen nok, og mon ikke et telefonopkald kan få noget medicin herover i det jyske. Ellers må Toyotaen og jeg et smut tilbage til Fyn, og det klarer vi også.

Jeg cyklede til Juelsminde i dag. Det regnede hele vejen, men værst var de første 75 km, hvor der var modvind, modvind og atter modvind. Jeg klarede turen, men ikke synderligt flot. Dog er det alligevel fint sådan at cykle 110 kilometer. Det må da gøre et eller andet for benmusklerne.

I morgen skal cyklen vaskes og vi skal have is på havnen uanset vejret.

Jeg synes faktisk den her video er blevet rigtig god.