Men jeg er gået i gang med Corrections af Jonathan Franzen. En bog jeg fik anbefalet fra fineste sted. Det første kapitel var vildt svært, men heldigvis havde jeg købt den som e-bog og så kunne Ipad jo hjælpe med de engelske gloser jeg ikke forstod. Det var også helt vildt kedeligt, og jeg blev i tvivl om, hvorvidt jeg var i gang med den rette bog. I andet kapitel ændrede det sig markant, og man forstod at Chip som en af bogens hovedpersoner hedder, havde skrevet et teaterstykke, hvor starten er kedelig og teoretisk for at holde tv-seerne væk. Oh og åh og meta og så videre. Men nu er jeg i gang med bogen og den er ret fin. Skrivestil og handling minder mig om David Lodge, og da Lodge nok er min yndlingsforfatter kan det jo godt ses som en kompliment. Jeg har dog stadig meget af bogen til gode, så meget kan ændre sig, men fin start. Hvis du kære læser ikke kender David Lodge, så køb noget af ham. Højdepunkterne er efter min mening Thinks, Therapy, Paradise News, Changing Places, Small Word og Nice Work. Morsomme og rammende hele vejen igennem. Jubiii.
Franzen og Lodge
Ville have skrevet et indlæg om min antipati mod karakterer. Ikke bare i skolen, men over alt. Gud hvor er jeg træt af karakterer til fodboldsspillere, til film og til cykelhold og alt muligt. Gider bare ikke uddybe det lige nu, I må bare acceptere, at jeg har ret og skrive jer bag øret at karakterer går imod en standardisering. Standardisering er lig den langsomme død og derfor ret skidt.