Måned: august 2011

Trummerummerummerummerum. Som livet dog går derudaf med ikke så meget på plakaten. Og dog så alligevel. I denne uge er det blevet til to ture til Vejle, to cykelture, en dommertjans, øl med tidligere elever og cykelløb på Kiddesvej i dag. I morgen går turen til Tisvildeleje, hvor Tue og Alex holder bryllupsfest, så der bliver da oplevet noget alligevel.

Jeg er færdig med bogen om Ole Lund Kirkegaard. Jeg kunne godt lide den. Jens Andersen skriver godt i et fint letlæseligt sprog. Lige noget for mig. Historien om den smågeniale Kirkegaard, der skriver børnebøger i verdensklasse og er populær lærer, men som ender i druk og selvdestruktion er en trist historie, men også smuk. Ole Lund Kirkegaard var fantastisk, men kunne ikke klare presset. Det er en lærestreg for mange, og jeg føler at bogen har givet mig en masse, jeg kan bruge i mit eget liv. Nu er det bare at få ungerne til at læse Kirkegaards klassikere. De kender allerede Gummi Tarzan og Orla Frøsnapper. Næste skridt må være Otto er et næsehorn.

Hvad skal jeg nu læse? Franzen eller Auster eller?

Der er for meget uro og planløshed i de danske vuggestuer – siger Socialminister Benedikte Kjær, og det skal der strammes op på, så børnene kan blive bedre til at koncentrere sig, når de kommer i skole. Det er åbenbart pga. en form for hippipædagogik, der hærger det danske land, at pædagogerne ikke snakker nok med børnene. Sådan må og skal det ikke være. Og fucking bla bla bla blaaavr. Nu skal pædagogerne strømlines og til at have mere kontakt med børnene. Kontakt med børn er fint, men børn lærer fanderme mere af leg med hinanden end ved at blive sat til opgaver af voksne mennesker. Jeg er få sider fra at færdiglæse Jens Andersens Kirkegaardbiografi, og jeg må nok sige, at jeg er noget mere imponeret af Ole Lund Kirkegårds “hippipædagogik” end jeg er imponeret over ministre og folketingsmedlemmer i dette land. Selv om alt peger i den anden retning i forhold til, hvordan man bør undervise og lege med børn, er de tosser godt på vej tilbage til den sorte skole. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at visse DF’ere gerne så revselsesretten genindført, og når Benedikte nu vil begynde at gøre børnene mere koncentrationsklar fra vuggestuen, ja hvor er vi så på vej hen. Børn skal lege med børn ikke med voksne. Børn skal have deres private rum og huler, hvor de voksne ikke kan komme ind. Derfor er en skov altid en bedre legeplads end en super de lux designet legeplads af nyeste model. Problemet med mange nye legepladser, er jo at tingene kan bruges på een måde. Der er kun een, som så bliver den rigtige, og hvis ungerne løber op ad rutsjebanen i stedet for at rutsje ned, får de at vide, at det de gør er forkert, for sådan bruger man ikke en rutsjebane. Men her tager de voksne fejl, for her er det ikke dem, der er eksperterne. Det er børnene. Det er min søn på 5, der ved hvordan man bruger en rutsjebane og ikke mig. Han leger hver dag på den, hvorimod jeg sidst kørte i rutsjebane i 2007, hvor jeg i øvrigt sad fast og blev påkørt af en stor tysker, så hvad fanden ved jeg overhovedet om det. Lad nu de børn lege, og lad nu pædagoger og lærere få friere spil. De ved sgu mere om unger end I gør inde på Christiansborg.

Så til politikernes evigt nye uduelige forslag, kan jeg kun sige.