Måned: oktober 2011

Weekender på ikke andet end fred og ro

Søndag er det. Det er søndag, og familien sidder i sofaen og ser Snurre Snup. Vi har lige været i Kvickly, hvor ungerne fik balloner og chips. Vinhar også været på genbrugsstation med metal og klæbefylder og et par par gamle sko. Det er efterår og et fint et af slagsen. Jeg har også nydt et par timer på den gode mountainbike, hvor det blev til en tur til verdens (eller i hvert fald Fyns) ende. I går var vi i zoologisk have. Vi så tigeren få mad. Nana syntes det var lidt synd for geden. Liverpool vandt og AGF fører mod Køge.

Det har i sandhed været en rar weekend.

Tøsemusik

Jeg hører tøsemusik for tiden. Måske er det fordi, jeg er en tøs. Måske er det fordi min søde kollega Anna-Maj forleden snakkede om at hun hørte tøsemusik. Det vil sige, at jeg for tiden hører Florence and the machine og Agnes Obel. Jeg kan simpelthen rigtig meget godt lide det. Jeg kan også lide PJ Harvey, Tori Amos og Kate Bush. Jeg er dog ingen ekspert i nogen af de ovenstående damer, men kan bare lide at lytte til dem og deres sange. Blandt andet synes jeg det er fint, når Florence synger: “a kiss with a fist is better than none”. Eller det er måske mere barskt end det er fint. Sangen handler i hvert fald om to mennesker, der skændes ret meget, og som måske alligevel elsker hinanden.

Af læsestof er jeg gået lidt i stå, men gik i går aftes i gang med The Commitments af Roddy Doyle. Det er og bliver en af mine absolutte yndlingsfilm, som jeg har set tusinde gange, og som jeg vil se igen, når jeg har læst bogen færdig. Den er kort og på irsk, eller i hvert fald snakker de sjov dialekt. Det er så godt. Det var en tilfældighed, at jeg så The Commitments i sin tid. Der var biograffestival og mig og rødderne havde fået et par øl og var taget ind til Århus. Vi tog en tilfældig film, og det var så The Commitments, og den var og er fantastisk. Sjovt i øvrigt, at ham, der spiller Outspan Foster også spiller hovedrollen i Once. Once er også fantastisk.

Jeg er meget positiv her til aften. Det er da meget rart.

Suarez og Spearing

Suarez er sgu et hit. De andre hold og fans kan ikke lide ham, men han er ligeglad. Jeg kan godt lide ham, og se gerne nederst hvorfor. Det første mål er altså vanvittigt godt sparket ind. Jeg kan også vildt godt lide Jay Spearing som er ukendt for mange. Han er lille, meget lille og midtbanespiller for Liverpool. Han er sjov at se på, men også pisse god. Ham er jeg også vild med, og synes han skal spille mere. En yndling.

Spotify

Med Spotify på computeren har det vist aldrig været nemmere at høre musik, og det fik mig til at tænke. Tænke på dengang i 7. klasse, hvor jeg fik min første walkman. Jeg havde ikke så mange bånd. Da jeg var i England på sprogrejse hørte jeg Beastie Boys, Nik Kershaw og Bon Jovi. Mest hørte jeg Beastie Boys. Hele tiden hørte jeg Beastie Boys. Så faldt jeg i vandet med min walkman, og den gik i stykker. Jeg fik en igen i 9. klasse, men må da have haft en i 8. også. Husker det ikke helt klart. Men så tog man ind til HMV og så på plader, og man optog bånd fra radioen. Man ventede timer på at fjernsynet skulle sende en lille smule Beastie Boys, og så var det sejt, når folk var i USA, hvor pladerne jo udkom mange år i forvejen……..føltes det. Det føles som var det 100 år siden, men det er kun 25. Det er et kvart århundrede siden. Fucking hell. For et kvart århundrede siden begyndte jeg at høre Beastie Boys. Nu kan jeg høre dem hele tiden. Alle deres numre ligger på Spotify, og på min computer og på min ipod og Iphone og så videre. Var verden bedre med en walkman og et optagebånd fra BASF? Sikkert ikke.

Beastie Boys – Egg Man

Køb for satan

Denne Martin Lindstrøm har godt nok fået mig til at tænke på, hvad fanden det er, der får os til at forbruge og forbruge og atter forbruge. Hvorfor har jeg lyst til den nyeste Macbook Pro, når jeg nu har en gammel, der stadig fungerer fint. Hvorfor får man lyst til Coca Cola? Hvorfor spiser man altid for meget chokolade? Hvorfor skal min telefon være klar og i lommen hele tiden? Og hvorfor en masse ting.

Jeg tror ikke bogen kommer til at ændre min verden, da jeg ikke tror på de store ændringer i folks liv, men den har fået mig til at slukke min telefon i dag. Den har fået mig til ikke at gå ind på Apples netstore for lige at tjekke ud. Og dag jeg i dag havnede på en kvicklyreklame i avisen og stoppede op, fik den mig til at bladre videre. Vi køber og køber og køber og køber og det gør os ikke lykkeligere. Vi får fornemmelser af kærlighed i vores forbrug. Vores hjerne afskiller de samme stoffer, når vi køber en Iphone, som når vi kigger på vores børn. Det er crazy. Vi burde alle sammen gå mod at blive bonderøve og ikke storforbrugere. Jeg er ødelagt. Mine børn er allerede ødelagt. Det er lidt trist synes jeg. Heldigvis gør mit forbrug, at jeg har købt et par cykler, der får mig ud i naturen og gør mig glad……..og træt. Telefoner, computere og lignende gør vist bare træt.

Back in business

Så er vi med DSB på vej mod Odense efter fire forrygende fine dage i BERLIN. Vi har spist godt på specielt to fantastiske restauranter. Vi har været på filmmuseum. Vi har sejlet på Spree. Vi har været på toppen af Rigsdagen. Vi har købt ting, herunder en Moleskin notesbog, et par cowboybukser, en trøje og en hue og det altsammen til mig. Vi har også købt noget til Lene og ungerne, men jeg er nu engang vigtigst. I morgen skal jeg møde på job kl. 07.30, så jeg er stort set allerede back in business. Jeg er også lidt chubby og overvejer en måned uden kage.

Og så er jeg begyndt på Martin Lindstrøms Brandwashed. Det tegner til at være en meget interessant og skræmmende bog om vores forhold til brands. Vi bliver manipuleret for vildt.

Nu glæder jeg mig sgu til at se dem her:

I dag er det…..

Ja jeg har fødselsdag i dag og solen skinner. Det er koldt, bevares, men det er flot og det tegner så lyst og fint. Min søde frue har købt os en tur til Berlin, så der drager vi ned i morgen, så passer mormor og morfar og moster vores små unger. Vi skal spise godt, shoppe lidt og bare hygge og slappe af. Det bliver da for nice.

Man brænder da affald

Alt det skidt vi smider i skraldespanden bliver brændt. Så er den åbenbart ikke længere. Så skal man nok ikke smide alt for meget plastik og metal i skralderen. Eller batterier. Eller meget andet end køkkenaffald, der ikke kan komposteres. Hmmmm det kommer jeg vist aldrig til at leve 100% op til.

Men den er god nok, man kan se nogle små flm om det her

I morgen kommer IOS 5 og icloud, så kan man lege lidt med det, når man kommer træt hjem fra job.

Tid til kærtegn

Eller i hvert fald tid til positive tanker efter en våd våd dag i Odense. 20 kilometers cykling i arbejdsøjemed og så i regnvejr gav sved og våde sko og bukser, men også gratis træning. I morgen cykler jeg lidt mindre, men det bliver nok alligevel til en 15 stykker, hvilket er godt, for så bliver man jo ikke tyndfed.

Og så har jeg tænkt på noget. Hvor bliver vores affald af? Jeg ved, hvad der sker med det jeg kører på genbrugsstation. Det bliver enten genbrugt, brændt eller deponeret. Jeg ved at jeg komposterer mit grønne affald i haven. Men hvor ender husholdningsaffaldet? Det er jo en stor blanding af alt muligt, hvilket gør det umuligt at brænde og kompostere. Ladere man det mon bare deponere, eller grovsorterer man det først, så metaller og plastik og sådanne ting tages fra, eller kommer det bare i en stor bunke, som man så til sidst hælder lidt jord over, for så at vente en million år på at det forgår. Det er underligt, at det ikke er en del af min viden.