Liverpool har ejere, der har vendt skuden og fået klubben på ret køl. De har i Kenny Dalglish en af de mest sympatiske managers i fodboldverden, og hans forståelse for Liverpool og for klubbens tilhængere er i min verden helt vildt vigtig. I en fodboldverden, hvor trænere fyres for et godt ord, er det sgu fint at have en god solid mand ved roret. Liverpool er Kennys klub, han er ikke bare på gennemrejse, og det er tydeligt, at han prøver at få nye spillere til at forstå klubben. De nye spillere har klaret det godt og skidt. Suarez og Enrique er guldfuglene, alle er glade for. Henderson, Adam og Carroll får til gengæld tit skyld for ikke at være gode nok. Men folk glemmer at Henderson er 20, Carroll 21 og Adam 25. De skal modnes og bygges op til at være gode spillere for Liverpool Football Club. På samme måde som Manchester United har gjort det med så mange. Vi er flere, der har grinet af Darren Fletcher, Wes Brown, John O Shea, Johnny Evans og så videre, men de spillere henter sgu den ene pokal efter den anden. Fordi de får chancen, og fordi de har et vinderinstinkt. På samme måde skal Carroll, Henderson og Adam behandles. Se bare på Lucas, som mange i starten havde som prügelknabe. Nu er han fast mand både i Liverpool, men sgu også på det brasilianske landshold. Jeg er glad for Kenny, glad for ejerne og glad for den strategi klubben kører. Hvis det gør os til Englands 6. bedste klub, så lever jeg med det. Jeg vil gerne være stolt af at holde med Liverpool. Det er jeg nu, og de kommer også til at slås med om fjerdepladsen i år såvel som Carling Cuppen og FA Cuppen. De hurtige løsninger er forbi, det har selv Real Madrid forstået.
Om tre uger drager jeg med Lasse til Liverpool. Vi har ingen billetter til kampen, men Lasse er den evige optimist, så han forventer billetter på den ene eller anden måde. Jeg vil glæde mig til turen og til gensyn med byen, og så vil jeg bare håbe på at jeg kan få et lille syn af Kenny Dalglish, for han er om noget en mand, der knokler røven ud af bukserne for Liverpool Football Club.
