Jeg kan forstå, at folk er begyndt at smide deres fjernsyn ud. De kan simpelthen ikke holde til alt det lort, der bliver vist. Men fjernsynet kan altså stadig bruges til DVD, så hold lige igen med at smide et stykke fint elektronisk stykke brugsting i skralderen. Jeg forstår det dog godt. Vi er jo nået til et stadie, hvor medierne ikke længere er den 4. statsmagt. De er deres egen statsmagt, og de trykker stort set, hvad der passer dem. Bevares, der findes stadig gode journalister og fine fotografer, men det overordnede indtryk er jo til at lukke op og skide i. Pardon my French. For en uge siden blev Søndagsavisen idømt en straf på 750.000 danske kroner for at have bragt en usand historie om intet mindre end en natursut. Det lyder måske som en ligegyldig historie, men den rammer plet i dagens mudrede pressebillede, hvor research er en tur på internettet og kildekritik er noget man ikke gør så meget i. Søndagsavisen havde fået testet en masse sutter, blandt dem en natursut. Testen viste ganske overraskende at natursutten indeholdte phtalater, som er noget værre noget. En super historie, hvor pressen er vigtig. Tænk, hvis vi vi køber sunde sutter til vores børn, og så viser sutterne sig at være værre end de usunde. Søndagsavisen kontakter forhandleren. Forhandler får et chok og kontakter producent og labaratoriet bag testen. Ifølge producenten må der være sket en fejl, og det er der faktisk også. Labaratoriet opdager fejlen og kontakter Søndagsavisen og fortæller, at testen ikke kan bruges. Og hvad sker der så? Søndagsavisen vælger alligevel at bringe historien. Og historien får derefter sit liv på internettet. Ekstra Bladet trykker den også, for når det står i en avis, står det også i en anden og en tredje, og så må det jo være sandt. Natursuttedamen fik erstatning, men spørgsmålet er om hun sælger flere sutter. Spørgsmålet er også om dette er en enkeltstående historie. Næppe.
Nå nu skal jeg ikke kede jer mere. Man kan høre mere om historien i seneste afsnit af mennesker og medier (mener jeg det hedder) med Lasse Jensen på P1. Jeg kan godt lide P1.
