Det er så ufatteligt latterligt. Jeg æder mine fucking piller, jeg dyrker hulens masse motion, jeg drikker stort set ikke alkohol og jeg har et dejligt hjem. Jeg synes, jeg gør alt det rigtige. Og alligevel bum, så kommer depression og stress snigende. Udadtil smilende og charmerende. Indadtil et helvede af dæmoner og pis og lort. Det er latterligt, og det er ikke fair. Det er fanderme ikke fair på nogen måde. Sygemeldt igen og der er ikke lige udsigt til comeback. Pis og lort ærlig talt.
Nu vil jeg prøve om jeg kan komme i gang med min kamp nummer seks igen. Så kan sygedage, da bruges til noget. Min koncentrationsevne er dog ikke helt i top om man så må sige.
Det er jeg sgu ked af at høre Henrik. Håber det snart lysner igen.