Det føles som et nyt job, men jeg har bare skiftet arbejdssted. Jeg har fået mit eget skrivebord og blevet en del af afdelingen. Det er rart. Det betyder også, at jeg får lavet mere og er en gladere mand.
Og så havde jeg i går endnu engang fornøjelsen af det fine lille band No direction home, der giver den med Dylansange og god karma. De var gode gode gode og rare at se på dertil. Jensen synger og spiller så fint, og jeg glæder mig allerede til næste gang de spiller Bob.
Og så er der den der skattereform. Jeg er sgu så forbandet i tvivl om politik. På den ene side er der Henrik, der hylder brede forlig og på den anden side er der kommunisten, der mener kapitalismen har spillet fallit. Det ene øjeblik er jeg radikal og det næste er jeg meget venstreorienteret. Jeg kan bare ikke blive enig med mig selv. Arghhh. Men derudover synes jeg på en eller anden måde, at det er fedt, at der er gået lidt rav i den. Enhedslisten er nok sure, men burde vende det til egen fordel i kommende finanslovsforhandlinger. Vi får se.
Og så er jeg begyndt at læse krimier. Eller i hvert fald en. Nordmosen af en islænding. Det kan jeg lide.
Jeg hader også Portugal. Men jeg kan godt lide portvin.
Jeg kan virkelig godt lide portvin. Måske vi skulle drikke et glas sammen en dag.