Måned: juli 2012

To fantastiske dage på Fanø blev det til. Solen var varm, svigerinderne søde og ungerne til at holde ud. Fanø strand er ekstraordinær fantastisk, slagteren i Nordby er vidunderlig og øllene fra Fanø Bryghus er sgu gode – specielt deres lynghvede kan anbefales.

Vi var tidligt hjemme i går, og kunne ved middagstid så nyde det fine regnvejr. Nyde hvordan kloakken løb blev fyldt og vandet strømmede op af afløbet i kælderen. Det er efterhånden en del år siden vi sidst har haft vand i kælderen. Derfor havde vi også meget skidt stående på gulvet. Det er Lene nu kørt på genbrugsstation med. Selv gjorde jeg rent længe. Og nu er det tørt på gulvet og nogenlunde rent. Senere i dag kommer Falck med en affugter og så bliver væggene sikkert også tørre. Vaskemaskinen er dog røget sig en tur. Det samme er strømforsyning til ADSL-modem, så intet internet til computerne. Det løser sig nok det hele. Nu er der i hvert fald ryddet ud i den kælder.

I dag har i sandhed været en god dag. Gode dage, er når man får lavet noget. I dag har jeg klippet hæk og været på genbrugsstation. Jeg cyklede også lige en tur i den ret så hårde varme. Så fik vi sat en sprit ny trampolin op i haven. Og så kom naboens søn forbi og hoppede på trampolinen med Nana og Aske. Nu drikker jeg en iskold Paulaner, og vil snart se en dokumentar om gidseltagningen ved OL i München i 1972.

Fra i lørdags med The Roots

“E Street Shuffle” with The Roots (Live at Roskilde 2012) from Columbia Records on Vimeo.

Jeg har det noget ambivalent med Roskilde Festival. På den ene side repræsenterer den alt det, jeg står får. På den anden side er det bare alt alt for meget. Jeg elsker musik, og jeg elsker det skæve. Jeg er dog ikke vild med der forfald man oplever. Jeg elsker en kold øl og gode venner, men jeg hader lugten af lort fra overfyldte toiletter. Jeg hader også lugten af hash. Folk må ryge alt det tjald, de har lyst til, men jeg kan bare ikke snuppe lugten.

Jeg elsker at folk er frie og lidt vilde, men når det bliver et mål i sig selv bliver jeg sgu træt. Jeg er som jeg er, og hvis jeg er grå og kedelig, så lad mig dog være det.

Roskilde er på en vis et modspil til det etablerede samfund. På den anden side er det et eksmpel på, hvordan vi har brug for civilisation for at overleve. Folk sviner jo helt helt helt vildt på Roskilde og der er forventninger om at ens affald samles op af frivillige eller romaer på pantjagt. Og det er måske fint nok.

Jeg aner ikke om jeg kommer til Roskilde igen. Hvis jeg gør bliver med dobbeltheden i baghovedet og et trods alt positivt syn på musik og mennesker.

Vi var på Roskilde i går, og det var en fest. Jeg var ikke i topform og nok ikke helt feberfri, men en dejlig dag blev det. Sønne, Louise, Anne, Kim, Carl-Jørn, Lars, Ulrik og mange flere i festivalland med lille mig. Vi hyggede og så ikke så meget musik, men hygge og snak er sgisme også vigtigt, når man ikke ser hinanden så ofte. Søren gik glip af Low Anthem og jeg gik glip af The Roots, men vi så Bossen, og det var det vigtigste. Vi nåede også toget hjem efter en flot spurt ad landevejen til Roskilde.
Bruce spillede tre timer og min krop var ikke til dans og øl, men hold da op en koncert. E-Street band er verdens mest hårdtabejdende band, og de accepterer ikke slendrian og stilstand. De gav den gas og gav Roskild et brag af en koncert. Alt var godt. Og så kan Bruce bare noget med følelser. Man bliver vred med ham, man bliver ked, skuffet, glad og euforisk. Og da han sluttede med Twist and shout blev alle vist bare godt og grundigt glade i låget. Tak til Bruce og band. I er noget ud over det ordinære. I er verdens bedste rockband.

Badet i sved og med snot rendende ud af næsen, slim ud af munden og med ondt i halsen. Sådan er fredagen forløbet. Jeg stod op klokken 6.30. Man skal jo på job. Man kan jo ikke forsvare at tage til Bruce om lørdagen, his man ikke kan jobbe om fredagen. Kl. 6.45 resignerede jeg og vendte tilbage til sengen efter at have sendt en sygemelding til bossen. Og her ligger jeg stadig. Om 10 og en halv time kører toget mod Roskilde, og jeg skal nok komme med. Måske ikke som den største partigris i det danske land, men så som en stille midaldrende mand med snotklude i lommen. Lige nu drikker jeg endnu en panodil hot, så jeg kan falde i søvn igen, og så er det bare at håbe, at natten klarer resten. Sørgelig ser jeg i hvert fald ud.

Nå vi varmer lige lidt op. Der er kun tre dage til Søren, Kim, Louise, Anne og jeg tager til Roskilde, hvor vi skal se Bruuuuuuuce. Det bliver en fest. Håber jeg møder andre gode mennesker på min vej.

Sendt via Blogsy

Min computer døde i dag. Det er altid træls, da der jo ligger mange fine ting på sådan en. Men da jeg så skulle prøve at redde den, kom jeg til at slette indholdet på en ekstern harddisk også. Det var ikke smart, men det kan genskabes. I morgen kommer en ny harddisk og så prøver vi at se om det ikke bare er det, der var problemet. Det er noget musik og nogle dokumenter og nogle billeder, der er gået tabt. Det går nok. Og så bliver man nu glad for Googles picasa, for dropbox og for icloud. Jeg har heldigvis en del liggende i skyen, og indtil videre er det altså en smart løsning.

Men så gik mandagen da med det.

I går var Lene og jeg til Ninas 40-års fødselsdagsfest. Det var en fantastisk fest, og vi dansede sgu natten lang og natten væk. Da jeg endelig kom i seng, havde solen været fremme et stykke tid. Vi er trods tømmermænd og træthed helt høje over festen. Så mange søde mennesker og et værtspar, som jeg holder mere og mere af som tiden går.