Da jeg tidligt på året startede på Min kamp nummer 6, var mit mål, at den skulle læses færdig i 2012. Det når jeg ikke. Det lange afsnit om Celan tog mig vel nærmest 4 måneder at komme igennem. Digtanalyse har aldrig helt været mig. Jeg har godt nok haft en del af det på uni, men mange om ikke alle timer gik med at skrive mulige holdopstillinger for Liverpool i mine noteark.
Nu er jeg forbi Celan og Knausgård skriver nu om Hitler. Det er faktisk ret godt og uhyre interessant. Min Kamp og Mein Kampf. Hvordan var Hitler som menneske? Det må man normalt ikke skrive om. Hitler er jo ondskaben selv. Men selv bag ondskaben findes et menneske. Samme gælder Anders Breivik og andre massemordere. Spørgsmålet er så om vi skal prøve at forstå dem. Eller bare forbande dem. Jeg tror Knausgård tænker, at før vi forstår dem, kan vi heller ikke undgå dem. Det er i hvert fald interessant at læse om Hitlers generthed over for piger og hans manglende mod i forhold til andre ting. Hvis Hitler ikke var blevet Hitler havde dette ikke været interessant. Men det gjorde han. Hitler og nazismen er skræmmende og interesant på en og samme tid.
I Cannes i år hørte man Lars von Trier snakke om personen Hitler. Det fik Trier tæsk for. Knausgård har endnu ikke fået tæsk for det med Hitler. Had vide om han gør det, jeg håber det ikke. 
