I bilen i byen er jeg uden overskud og skælder ud. For fanden og for satan og bla bla bla. Men når jeg sidder på en cykel på vej op over et fucking bjerg, så emmer jeg af overskud og blink i øjet. Det er skørt. Der er et lille bjerg lige hvor vi bor. 3,1 km op på den ene side og 3,6 km ned på den anden. Det klarer man lige inden aftensmaden. Det er så fint. Og vejret er som det skal være.
I morgen tager Liza og jeg på et længere togt mod Mallorcas værste bjerg. Turen bliver på 91 km op og ned. Rygsækken bliver fyldt med godter og så er det bare af sted.
