I går led jeg et nederlag af de gode. Jeg gav op og udgik af et cykelløb, og det føltes helt ok. Det var et monsterhårdt mountainbikeløb i Svanninge Bakker. Jeg ville godt kunne stå distancen, men da man kørte omgange blev man konstant overhalet af de bedste. Det stresser mig helt vildt. I løb eller på racercykel er det helt i orden at blive overhalet, men på mountainbike er chancen for styrt hele tiden eksisterende, og jeg er bare ikke teknisk god nok til det skidt. Så jeg stod af efter to omgange. Og det havde jeg det helt fint med. Det var stadig en god dag, og der blev taget en masse gode billeder, som jeg nok skal smide herud.
Nu er det søndag. Cyklen skal vaskes, der skal ryddes op og med lidt held får jeg også lappet et lille hul i muren i kælderen. Udenfor skinner solen.