Måned: november 2013
LItteratur og en ny blog
Jeg synes, jeg sidder for meget ned på mit job. Jeg synes mine chefer er for langt væk. Jeg tror, at jeg er en satan, der bare har brug for en ret så nærværende chef. Måske derfor, at det gik så fint, da jeg i mine yngre dage var postarbejder. Eller fint og fint. Det gik fint på jobbet. Sådan da.
Da Manic Street Preachers gik i studiet for at lave deres seneste plade, ønskede Nicky Wire, at den skulle hedde 70 songs of hatred and failure. Det kom den ikke til. I stedet blev det til to plader. Jeg synes nu titlen er fin. Hvad vil jeg med mit liv? Tjahh.
Og så kom indlægget på ingen måde til at handle om det, der stod i overskriften. Men skidt nu med det.
Og så blev det nok
Man holder kun indtil man ikke holder længere. Og nu holdt jeg så ikke længere. Jeg har meldt mig syg fra jobbet. Eller det vil sige, at det gjorde lægen. Syg og det i lang tid. Det kommer nok til at koste samfundet lidt gryn, og det nager mig. Men det er arbejde eller familie. Så må vi se, hvor længe der går, og om jeg vender tilbage overhovedet. Måske man skulle blive fodboldtræner for et superligahold eller skrive digte om dansk grå middelklasse. Mulighederne skulle være mange. For tiden hiver jeg stikket ud og tager en lur. Godnat arbejdsmarked og sov godt.