Måned: december 2013

Der har været stille her på siden julen over. Det er ikke godt. For folk sidder jo og opdaterer deres internetbrowser konstant for at tjekke siden. Det er konstant f5 og Henriks blog og så bare håbe på nye fede ting. Men jeg har holdt fri julen over. Ingen facebook, ingen blog og ingen mobilos. Og det er jo ikke så meget, der er gået næsen forbi. Der var faktisk kun en hilsen fra min kusine på facebook, der var af betydning. Den var så også både rar og betydende. Så den skal jeg lige svare på. Jeg har jo tre kusiner, og jeg er og har faktisk altid været stor fan af dem.

Nå men jeg er jo stadig sygemeldt fra job. Går snart ind i min tredje måned, og jeg får det bedre og bedre. Det er fint. Ja faktisk er det så suverænt, at jeg overvejer om jeg overhovedet skal arbejde. Eller måske bare leje daglejer i et par år. Tankerne er mange, men lægen siger ro på. Kun tænke på i dag og kun tænke på at slappe af. Dejligt. Og et plus at mit arbejde lader mig gøre det. Det taler til deres fordel.

Jeg synes stadig penge er underlige. Hvorfor laver vi ikke ting selv. Vi skal arbejde for at tjene penge for at købe cafe latte. Det er skørt.

Det er bare derudaf, når man går på det der internet. Folk skriver og skriver og skriver og skriver og …. så er det at jeg kaster op. Bevares det er ok at have en blog. Det er faktisk fint. Faktisk helt OK, men så er det heller ikke mere.

I dag er bloggere jo stjerner. Så kan man sidde derhjemme og slet ikke tage del i livet og bare skrive meninger og holdninger og fanden og hans pumpestok. Og så derudaf. Jeg brækker mig ofte over mig selv, for jeg laver aldrig en skid. Men jeg er tit på internettet og kender både til facebook og twitter og alt det der hejs. Og så har vi politikere med masser af meninger og holdninger som de har læst om et eller andet sted og de læser og snakker. Men hvor mange af dem har været der. Altså ude i livet og fået ondt eller gjort godt? Enten er de cand.Polit’er eller forskruede kuglestødere eller noget cirka deromkring.

Og så er det sgu da klart at man stadig kan lide hip hop i en alder af fucking 40. Det er også snak og det er sjovt uden den store mening, men det giver sig ikke ud for mere. Og her snakker jeg ikke om Kanye eller sådanne typer men om Malk og Jonny og Jøden og de andre med smil i skæget og gang i karavanen.

Det fede ved at have en blog er bare at skrive. Også gerne uden mening, for det er ikke hverken værre eller bedre end andet. Og når det kommer til stykket vil jeg sgu hellere bygge en cykel eller snedkerere en fuglekasse end at kunne være på internettet. Jeg vil dog godt også tage billeder og lave film. Så laver man da også noget i det mindste.

Word og merry X-mas motherfuckers.

Og det er nok ikke lige det man kunne tro om en så fin og belæst og yndig mand som mig, men hvor er jeg dog vild med dem der Jøden og Jonny Hefty. Det er så smooooooooth på en så glad og selvironisk måde, at man ikke kan andet end at blive glad i låwet af det. 

Men det er slet ikke så skidt, som man skulle tro. Faktisk går det hele ganske udmærket her i provinsen. Altså det går jo op og ned, som det sig nu hør og bør. Men jeg er stadig sygemeldt og lidt tykkere end normalt. Men jeg sover også en del og spiser en del. Så det hele passer på en eller anden måde sammen.

Og når man så synes det hele er lidt træls, så er det jo vigtigt at pointere at det går godt for de røde fra Liverpool. Faktisk ligger de på andenpladsen her lige op til jul. Faktisk har de Luis Suarez. Og så spiller de ikke europæisk fodbold, så de har måske lidt mere energi end de andre tophold. Man har jo lov at håbe på en god placering. Men med historien i baghovedet ved vi jo godt, at det ender skidt. Men vi har Luis Suarez. Han er god. Han er en af verdens bedste. Ingen klubber har råd til at købe ham i januar, men til sommer kan han ryge, så det er bare med at nyde ham inden han spiller for Real eller Barca eller PSG eller et eller andet fjerde møghold med røveren fuld af penge. City har Aguero, Negredo og Dzeko så de køber ham næppe. Chelsea ville elske ham, men de får ham ikke. Arsenal er for dårlige til ham.

Når man går til tandlæge eller helt almindelig læge, skal man altid lige vente lidt. Så sidder man der og venter. Sådan sad jeg og ventede i mandags hos tandlægen. Jeg tog et tilfældigt blad. Det var I form, som er et dameblad og ikke så godt. Det interessante var dog indholdet. Det handlede for halvdelens vedkommende om, hvordan man kom igennem dagen. Hvordan man tacklede stress, hvordan man kunne nå at lave lidt te, hvordan man kom op om morgenen og så videre.

Det er interessant. Da jeg var barn kunne man læse, hvordan man overlevede i naturen. Jeg kan huske, at jeg læste om, hvordan man kunne bygge en iglo eller hvordan man lavede ild. Det var selvfølgelig i børnebøger. Nok mest i Anders And og i Grønspættebøgerne. I dag kan jeg så læse om, hvordan man overlever i et I-land. Det er altså lidt skørt.

Vi har alt, vi skal bruge og lidt til og meget mere. Og så kan vi ikke klare det alligevel. Jeg ved, at jeg er en svækling, men jeg er jo ikke den eneste. Hvorfor har vi så travlt? Jeg kan forstå, at landmanden kan have travlt med at få høsten i hus på grund af et truende regnvejr. Men vi andre? Det er jo bare informationer vi sender til hinanden. De kan jo vente. Vi har travlt med at sende mails til hinanden. Og så når vi ikke at bevæge os nok. Så får vi livsstilssygdomme. På grund af noget som i bund og grund ikke er vigtigt. Oh og åh vil nogen måske sige. Og fortsætte med at deres job er helt vildt og aldeles vigtigt. Lige så vigtigt som dine børn vil jeg så svare?

JD Salinger skrev bogen under anden verdenskrig, hvor han var udsendt. Da han går i land i Frankrig på D-dagen har han manuskriptet med sig. Det skulle give ham motivationen til at overleve. Han udgav bogen, blev et ikon for en hel verdens ungdom og udgav så aldrig rigtig noget igen. Han trak sig tilbage og levede sit liv væk fra medierne. 

Bogen er såvidt jeg ved solgt i 60 mio. eksemplarer, og hvert år sælges der 250.000 ekstra. 

Jeg har læst den en del gange og om lidt læser jeg den igen. Verden er falsk og hul – full stop og hvordan lever vi så med det? Spørg ikke mig. Spørg en anden med forstand. 

Så er det søndag. I går holdt vi fødselsdag for Nana, det gør vi også i dag. Sådan er det at være unge i dag. Så holder man mange fødselsdage og har det generelt godt.

Det har jeg også. Jeg har været sygemeldt i over en måned, og det kan mærkes. Jeg har det bedre end længe. Det er godt. Og rart er det også.

Og så vinder Liverpool en hel del fodboldkampe for tiden. Det er mest på grund af ham der Luis Suarez. Han er lidt skør, men når man er så god som han er, er det helt i orden. Så længe han spiller for min yndlingsklub. Jeg kan godt lide de typer. Zlatan er også god. Messi er kedelig. Ronaldo er en tøs, omend en god til at spille fodbold tøs. Tevez er også sej.

Peter Graulund var ret begejstret for Suarez forleden. Her er det dog ikek Graulund der kommenterer. Det er også alle ret så gode mål. http://ekstrabladet.dk/sport/tv3sport/tv3sport_fodbold_engelsk/article2166402.ece