På vej i seng og på vej ovenpå igen, hvis det kan lade sig gøre, tænkte jeg, at jeg hellere måtte finde en bog at læse. Vi har en million bøger, men ingen sagde mig noget. Lige så meget som jeg elsker at læse, så hader jeg det også. Der er så meget pis. Jeg hader kvindelitteratur. Det gider jeg bare ikke. Kvinder der sidder i lejligheder og skriver ligegyldigheder om deres forliste forhold. Spar mig. Jeg gider heller ikke krimier. Jeg gider heller ikke digte. Og ikke mere Yahya Hassan, som nok er fræk og ærlig og alt muligt, men hvis digte også er ret så ordinære og kedelige når det kommer til stykket. Så kunne man gå tilbage til Svend Aage Madsen, men de gode har jeg læst flere gange og de arty farty se mig jeg er forfatter gider jeg ikke. Havde jeg overskud gik jeg i gang med Dostojevskij. Han var fanderme sej og hardcore. Ikke noget pis der, men bare 1000 siders verdenslitteratur pr bog. Men jeg er for træt.
Knausgård har jeg læst og han holder så meget, at det gør ondt i sjælen. Folk der siger andet, har intet fattet. Og det gælder også de af mine venner, der siger det. I er nok rare, men I fatter intet. Nul og Nixon.
Så er der Morten Ramsland, men han har kun skrevet to bøger og dem har jeg læst. Han er cool. Ham gad jeg godt drikke en øl med en dag. Han gad næppe med mig, men fuck det.
På natbordet ligger noget tysk noget. Det så fedt ud i boghandlen, men jeg får det aldrig læst. Det gør jeg heller ikke med de fodboldbøger, jeg har købt. Når alt kommer til alt, så gider jeg ikke læse om fodbold. Jeg gider kun at se det.
Erlend Loe har skrevet et par nye bøger man måske skulle undersøge. David Lodge er døv og blind og begyndt at skrive tunge seriøse bøger. Adrian Mole kan jeg ikke finde i reolen. Arggghhhh. Jeg kan finde Jens Christian Grøndahl, men så hellere få neglene trukket ud af en rumænsk hammerkaster.
The horror the horror, hvad skal jeg læse?
Det bliver sikkert fodboldnyheder eller elendige digte skrevet af mig selv.
