Måned: maj 2014
Lars Løkke, Auken og alt muligt møg
Lars Løkke er vidunderlig. Han kan godt lide at gå i fint tøj. Og hans gode ven Claus Hjorth elsker, når han går i fint tøj. Så Lars Løkke får fine underbukser. Og så ryger han, hvor det passer ham. Han er en sand verdensmand. En ægte leder. Sådan lidt hævet over det riff raff vi andre kender som befolkningen. Det er sådan det skal være. For tænk, hvis en leder af oppositionen skulle følge samme regler som riff raffet. Det ville aldrig gå. Så skulle han gå i tøj, han selv havde betalt og kun ryge, hvor andre også må. Det går jo slet ikke. Det kan dronningen jo heller ikke leve under, så hvorfor skulle Lars? Dronningen får også sit tøj betalt og ryger, hvor det passer hende. Men tænk, hvis vi ikke havde en dronning. Så ville vores land være enden nær, og vores eksport ville gå totalt i stå. Så hun skal da have lov. Det skal Lars også. De skal da bare gøre, som det passer dem. Så må vi andre jo bare rette ind. Personligt må jeg jo ikke forlade landet, da jeg er sygemeldt. Det er jo ikke andet end ret og rimligt. Tænk, hvis jeg tog til udlandet i et par uger med sygedagpenge herhjemmefra. ALT ville falde fra hinanden. Så er det bedre, at jeg sidder i sofaen og får de samme penge. Så imloderer verden i det mindste ikke.
Og nu kan jeg så se at SF har været ude og bruge løs af EU-midler til valgannoncer. Det er herligt. Jeg jubler. Og jeg kan faktisk godt lidt Margrethe Auken. Jeg drømte faktisk om hendes bror i nat. Ham kunne jeg også lide. Nå jeg tror sgu bare jeg bliver hjemme på søndag eller cykler en tur.
I et fly
Når man bare sidder i et fly
Alene
Så er man i det mindste på vej imod
Noget
I det mindste på vej væk fra noget
Andet
Og hvis man bare holder sig i
Ro
Skader man
Intet
Udover dem man burde holde for
Nar
Dag efter dag
Og flere gange i timen
Klokkerne ringer
Men ingen hører dem
Udover pigen på skibet
Og hendes kæreste, der dør i dette øjeblik
Hvor jeg suser forbi
Over dem uden de mærker bare det mindste.
Syg
Så blev man sgu syg igen. På sådan en influenzaagtig måde. Det er træls, men det går over. Det er rart at vide. Sådan er det også med branderter og tømmermænd. Tænk hvis branderter ikke gik over, det ville være noget hø. Pludselig ville hele den kristelige verden være beruset 24/7/365. Intet ville blive lavet, men sex ville blive dyrket på kryds og tværs og folk ville spise shawarma døgnet rundt. Muslimerne ville have kronede dage indtil de fulde havde drukket hver en skilling op og var uddøde. Så ville verden bestå af indre mission og muslimer og andre med selvdisciplin. Man skulle nok passe lidt på i trafikken, hvis alle var fulde konstant. Ellers ville det nok være meget sjovt i starten.
Atletico vandt mesterskabet i Spanien. Det var godt og rart at det ikke var de to andre for engangs skyld. Nu vil jeg sove. Godnat.
Melankoli
Det er helt vildt, at det er så sikkert som amen i kirken. Sådan har jeg altid haft det. Efter dage med sjov og ting og sager kommer melankolien snigende.
Den var der allerede i går på cykelturen. Og da jeg kørte op mod mål og så og hørte mine børn råbe far far far, var jeg tæt på at tude. Melankolien blandet med en helvedes masse kærlighed.
Nu sidder jeg i et tog på vej mod København. Her skal jeg mødes med Bo. Vi skal til koncert med Manic Street Preachers. Jeg savner mine børn. Om en time er jeg sammen med Bo og så er jeg glad. I morgen rammer melankolien for alvor. Så skal jeg ikke se eller høre noget med alt for mange følelser inden jeg begynder at hyle som en lille pige, der ser Bambi for allerførste gang. Så handler det om ikke at ryge længere ned. Jeg kan mine tricks nu. De er mulige uden et job. Med et job havde jeg ikke siddet her i toget nu uden at have fri de kommende to-tre dage. Sådan er det bare. Sådan er livet. Det er der jo ikke så meget at gøre ved. Nu kører vi over Storebælt.
Træt
Blog og vin
Jeg kan oprigtigt godt lide Tue. Da jeg så ham første gang, tænkte jeg noget andet. Han havde diamantørering og arbejdede i et reklamebureau. Men ofte er de første tanker jo enormt ligegyldige. Nå men Tue blogger om vin. Det gør han bedre end de fleste. Han er sjov, ærlig og for doven til at løbe med hjem i foldboldkampe, men har et herligt venstreben. Han har også en klog og smuk kone. Og han løber helt vildt hurtigt. Heldigvis er han arbejdsløs for tiden, ellers var universet vidst imlploderet i ren perfekthed.
Nå men læs hans blog her. http://www.blogsvin.dk/?m=1. Han kan også være provokerende og arrogant, men han er smuk og sød og fyldt med kærlighed til alt det gode.
Forbandede ting ting ting
Så er den gal igen. Min fine og dyre cykel driller mig. Jeg har kunnet lave det meste på mine billige cykler, men nu bliver det dyrt og avanceret og skide meget pilleriagtigt. Det går mig på. I gamle dage havde jeg 100 procent sikkert kylet cyklen igennem kælderen og råbt meget højt. I går besluttede jeg mig dog for at drikke en delikat sodavand af mærket Pepsi Max og tage den med ro. I dag kørte jeg til mekaniker. Han ordnede den uden beregning. Fint. Altså udover jeg ikke synes den er ordnet. Øv.
Heldigvis er der 3 dage til jeg skal cykle langt. Og heldigvis har jeg en billigere cykel, der fungerer.
Og så kom Liverpool et skridt nærmere mesterskabet med det ene point ude mod Crystal Palace. Nu skal de bare vinde sæsonens sidste kamp, som er mod Newcastle, og så er mesterskabet i hus. Det kræver selvfølgelig at City taber hjemme til West Ham, men det forventet alle jo at de gør. Alt andet end end West Ham sejr ville være en sensation.
Doven
Jeg er nok lidt doven. Jeg sidder i hvert fald ned med min iPad og en kop kaffe. Jeg skaber ikke decideret nogen værdi i dette samfund. Det er der mange andre, der gør. Det er deres fortjeneste, at jeg kan sidde her. Og drikke kaffe af en kop, som min kone har købt i Tyskland engang. Det er en Ritter Sport kop. Det er ikke så ringe endda.
Nå men jeg får jo set en del fjernsyn her fra min position i sofaen. Fjernsyn er bedre end sit rygte. Det er faktisk helt i orden og fint. Jeg ser en dokumentarserie om folk, der tjener penge på at andre folk skal tabe sig. Det er jo enormt vigtigt at være tynd i dag. Det interessante er bare at slankekure ikke virker i længden. Det eneste, der virker er kostomlægning og motion. Slankeprodukter får måske folk til at tabe sig, men de tager det lige så hurtigt på igen. Hjernen tror man sulter og vil derfor gøre alt for at få mad. Hvis jeg tog en fed mand på 200 kg og låste ham inde i min kælder i seks uger og kun gav ham vand og brød ville han sikkert tabe sig 40 kg. Altså en super god slankekur. Men når ham kom ud, ville han tage på igen. Hurtigt.
Det interessante er så, at nogle mennesker tjener styrtende på disse kure. De er klar over, at de ikke virker, og om at kunden derfor vender tilbage igen. I disse firmaer sidder en hulens masse mennesker og jobber den dagen lang. Deres arbejde er baseret på løgn og latin, men de generer værdi. De sørger for vækst. Og det er i dag det vigtigste. Så skide være med om det man laver giver mening eller ej. Det synes jeg alligevel er lidt interessant.
I dag
I dag for et år siden døde min mor. I dag er min gode ven Jesper blevet far til en dreng. Sådan går set jo. Jeg savner min mor på en lidt underlig måde. Jeg savner min far på samme måde. Der var så meget vi ikke fik talt om, så mange ting vi ikke snakkede om. Jeg forstår nu endnu bedre, hvorfor Knausgaard måtte skrive om sin far. Han kunne ikke andet. Jeg håber jeg får snakket med mine børn. Jeg er dog ikke sikker. Jeg håber min mor havde et godt liv. Jeg er ikke sikker. Jeg var ikke nogen god søn. Min far var heller ikke nogen god mand at være gift med. Men hun havde Jørn i de sidste 23 år. Det var godt.
