Jeg har kørt en del i de seneste dage. I går kørte jeg med en god gammel ven til København. Vi så fodboldkamp mellem Brøndby og Liverpool. Det var en god dag selvom det tog en helvedes tid at komme fra Brøndby Stadion. Men timer med gode venner er bare godt.
I dag kørte jeg en tur ud i det blå med en dame, jeg ikke kendte specielt godt. Det kan godt lyde lidt farligt at køre i bil med fremmede damer, men det var det nu ikke. Det var fordi, vi havde en del tilfælles, som ikke nødvendigvis er super fedt. Til gengæld er det rart at snakke med andre, der heller ikke altid lige føler at livet kører helt som det skal. Det handler blandt andet om at blive bekræftet i, at man ikke er helt bimmelim oveni knolden. Og sådan startede fokusgrupper og sikke det går. Men det var en god køretur. Og en god og vigtig snak mellem to meget forskellige og så måske alligevel meget ens mennesker.
Og nu er det midnat. Lene er i byen med en veninde. Ungerne sover ikke endnu, men det gør jeg sgu snart. Jeg glæder mig til i morgen. Jeg ved ikke hvorfor, men det skal nok blive en god dag.