Jeg er begyndt på bogen om Robert Enke. Enke var målmand for det tyske landshold, da han en tirsdag kastede sig ud foran et tog og dermed tog sit eget liv. Enke led af depressioner, men havde succes i livet. Det er sort. Jeg fatter ikke depression. Eller det vil sige, at det gør jeg så, men jeg forstår ikke, hvorfor det rammer.
