Det er sjovt

Liverpool er videre i Liga Cuppen. Det kom de i går, da de vandt 16-15 eller noget i den stil mod Middlesborough. Det var en fest. En til tider dårlig fest, men alligevel en fest. Alle mål blev desværre ikke scoret i den normale kamp. 27 mål blev scoret i straffesparkskonkurrencen. Gode skytter kombineret med elendige målmænd giver mål mål mål. Og så vandt AGF over Hobros andethold i den danske pokalturnering.

Liverpool

Liverpool har maximumpoint i Champions League. Vejen til finalen er i gang, og i den hjemlige liga har de valgt at give bundholdene til selvtillid, så de kan tage point fra de andre tophold. Så når det bliver maj er der vel en 4-5 titler i hus. Det er altid en fornøjelse at holde med et fodboldhold. På samme måde er det dejligt at se AGF udøve konstant fair play på hjemmebane. Gang på gang giver de udeholdenes tilskuere en god oplevelse på Aarhus Stadion. Smukt og i spillets ånd.

Selv skal jeg i aften ind og se Leth og Simpson og ham den sidste i det der band, der hedder “Vi sidder lige her”. Det vil jeg så gøre, altså sidde lige der og bare hygge og høre og slappe helt og aldeles af.

Gemt væk

Jeg er ikke bitter på min gamle arbejdsplads. Det vil jeg godt slå fast med det samme, da dette indlæg måske godt kan virke lidt bittert. Jeg er ikke bitter, men jeg undrer mig. 

Jeg blev sygemeldt sidste efterår og fyret her i foråret. Begge ting var og er helt i orden med mig. Det der undrer mig, er at jeg er blevet gemt væk af arbejdspladsen. På vores åbne intranet, hvor der er nyt om navne, bliver min opsigelse ikke nævnt med et ord. Mine blogindlæg er blevet slettet, på trods af, at flere af dem var relevante stadigvæk. Vi gemmer det grimme væk og lader som om intet er sket. Det gør vi i en tid, hvor alt skal dokumenteres i vanvittig grad. Jeg lever med, at min opsigelse ikke blev offentlig, og at min chefs nyudnævnelse blev. Men jeg undrer mig over, at vi gemmer tingene. Det er da mere interessant at finde ud af, hvorfor folk bliver sygemeldt og må stoppe end at vi udnævner chefer og konsulenter i et væk. 

Fri på en helt og aldeles uskøn måde

Det er faktisk sådan, at jeg ikke længere er i job. Jeg er heller ikke på understøttelse. Jeg er det man kan kalde en fri agent. Fri på markedet, hvad angår job. Jeg er dagligdagens Anders Kure eller Christian Poulsen. Jeg kan hentes på en fri transfer, hvis det skal være.

At så hovedet ikke kunne klare den manglende søvn i weekenden og eksploderede i vildt hysteri i går og forgårs er en anden sag.

Det skal nok gå det hele. Og nu sidder jeg på et kontor, som jeg har lejet. Helt alene og med kaffe og en madpakke i køleskabet. Udenfor skinner solen. Jeg går hjem, når det passer mig.